Trump forsvarer våbenloven: Skoleskyderi i Texas skyldtes "skøre lærere"

Skrevet af Mathias Madsen

01/06/2022
Donald Trump Jr (tv), Donald Trump og Eric Trump (th) / Foto: Shutterstock
Donald Trump Jr (tv), Donald Trump og Eric Trump (th) / Foto: Shutterstock
Donalt Trump Jr mener, at skoleskyderiet, der fandt sted i Texas i sidste uge, lige så godt kunne være begået med et "baseballbat" og blandt andet skyldtes "skøre lærere."

Dagens topnyheder

Tirsdag i sidste uge fandt et frygteligt skoleskyderi sted på en folkeskole i Texas, da en ung mand gik amok med en pistol og en semiautomatisk riffel.

19 små børn og to lærere blev dræbt, adskillige blev såret og gerningmanden selv - en 18-årig mand - blev skudt og dræbt af politiet. 

Skyderiet er det mest dræbende på en skole i USA i et helt årti, og det har endnu engang sat gang i debatten om USA's våbenlovgivning, som i mange stater mildest talt er slap. 

USA's nuværende præsident, Joe Biden, har meldt ud, at kravene for køb af våben bør være strengere, mens USA's forhenværende præsident, Donald Trump, har en søn, Donald Trump Jr, som ikke ligefrem er enig. 

I en video på Facebook har han nemlig forsvaret våbenlovgivningen og påstået, at angrebet havde været mindst lige så dræbende, hvis gerningsmanden havde brugt et "baseballbat."​

"De vil skyde skylden på våben," kan man høre ham sige i videoen, hvor han desuden udtaler: "De vil skyde skylden på al ting, fordi ingen kan tage ansvar for deres handlinger."

Han fortsætter med at gøre nar ad folk, som skyder skylden for masseskyderier på den slappe våbenlovgivning fremfor "sociopaten, som udfører det."

I en yderst sarkastisk tone siger han: "Hvis det ikke var for våbenet, ville denne dreng være et veltilpasset, fornuftigt individ - han ville være et skønt menneske, ikke?"

Han fortsætter: "Han ville have gjort det præcis samme med et baseballbat, eller en bombe, eller en eller anden form for improviseret enhed, eller en machete."

Trump Jr giver i stedet skylden for skoleskyderiet til problemer i gerningsmandens familie, hans mentale problemer og endda "skøre lærere."

USA har i skrivende stund oplevet mere end 200 masseskyderier (skyderier med mindst fire dødsfald udover gerningsmanden) siden årsskiftet, og Trump Jr's udtalelser har derfor vakt stor debat.

Blandt andre Jon Cooper, som har arbejdet sammen med den tidligere amerikanske præsident, Barack Obama, har skrevet følgende på Twitter: "Er Donald Trump Jr en idiot, eller er han på stoffer?"

Filmproduceren Jeremy Newberger har ligeledes skrevet følgende på det sociale medie: "At Don Jr. skyder skylden for skoleskyderier på lærere, giver mig lyst til at slå hans kokainforhandler."

Donald Trump Jr's far, Donald Trump, er kendt for at bakke op om amerikanernes ret til at bære våben og være en stærk modstander af strengere våbenlove.