Uber erkender fejl: Vil tilbage til Danmark og køre lovligt

Skrevet af Emil Ryttergaard

08/05/2018
Foto: arkiv
Foto: arkiv
Samkørselstjenesten Uber trak sig i 2017 ud af Danmark. Men nu vil Uber tilbage på det danske marked.

Dagens topnyheder

Med det blotte øje var det ikke til at se.

Men fandt man mobilen frem fra lommen kunne man med et enkelt tastetryk finde en Uber-bil, hvor privatpersoner kørte rundt med en mobil siddende fast på instrumentbrættet og tog taxalignende ture uden tilladelse.

Den praksis var i den grad ulovligt og både Københavns Politi og Folketinget skærpede grebet om den populære tjeneste, der lukkede i foråret 2017.

- Vi arbejder på at komme tilbage til Danmark. Men når det sker, skal det ske på den rigtige måde. Det bliver en anden model denne gang, siger Kristian Agerbo, der er Ugers talsperson i Danmark, til Berlingske.     

For Uber blev presset fra myndigheder og taxabranchen for stort, og firmaet erkender nu, at de var for hurtige til at lancerer deres tjeneste i Danmark.

Foto: Scanpix

- Der var et enøjet fokus på teknologiens fordele for forbrugeren og for chaufføren uden at skele nok til det omkringliggende samfund og den politiske stemning. Det var en forkert måde at gøre det på, siger Kristian Agerbo til avisen.

Ifølge ham vil Uber nu indgå et samarbejde med myndighederne og taxabranchen for at finde en løsning, der kan sikre, at Uber kan vende tilbage til landet.

Kristian Agerbo vil dog ikke sætte en dato på for hvornår, at Uber kan vende tilbage og køre i Danmark.

Ung mand taget med bukserne nede: Ødelagde et spil minigolf på grusom vis