Udenrigspolitisk chef: Ruslands blokade er en krigsforbrydelse

Skrevet af Mathias Nielsen

20/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge Josep Borrell, så er der tale om en krigsforbrydelse.

Dagens topnyheder

Krigen i Ukraine har gjort ondt på mange områder. Foruden ødelagte områder, flygtninge og døde mennesker i form af både soldater og civile, så er fødevareområdet også dybt påvirket af krigen.

Ukraine er en meget stor producent af korn, men man har lige nu meget svært ved at få det eksporteret ud af de ukrainske havne.

Det skyldes, at russerne har blokeret flere havne omkring Sortehavet.

"Det er utænkeligt - man kan ikke forestille sig, at millioner af tons hvede forbliver blokeret i Ukraine, mens folk i resten af ​​verden lider sult. Vi opfordrer Rusland til at deblokere de ukrainske havne," siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, ifølge BBC.

Vestlige lande har krævet, at Rusland stopper med at blokere Ukraines Sortehavshavne og tillader store lagre af korn at nå verdensmarkederne. Blokaden har udløst advarsler om, at titusinder af mennesker er i fare for hungersnød.

Josper Borrell siger desuden, at "dette er en rigtig krigsforbrydelse, så jeg kan ikke forestille mig, at dette vil vare meget længere."

Det er særligt afrikanske og mellemøstlige stater, som importerer en stor del af sit hvedeforbrug fra Ukraine. Top 5 ser således ud:

  1. Moldova: 92 %

  2. Libanon: 81 %

  3. Qatar: 64 %

  4. Tunesien: 49 %

  5. Libyen: 48 %