Uhyggelig udmelding: Frygter 20.000 civile dødsfald i én by

Skrevet af Mathias Madsen

15/03/2022
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Ifølge de ukrainske myndigheder er mindst 1.800 civile døde som konsekvens af de russiske angreb på havnebyen Mariupol, men det virkelige dødstal frygtes at være mere end 10 gange højere.

Dagens topnyheder

Flere internationale organisationer og medier har kunne bekræfte, at mange hundrede civile har mistet livet i Ukraine, ligesom at mange hundrede - måske tusinde - er blevet såret. 

Ifølge FN er der dog et stort mørketal og en stor usikkerhed, da både Ukraine og Rusland mistænkes for at henholdsvis overdrive og underdrive tallene som del af deres propaganda.

Nu har en rådgiver for borgmesteren i den russisk belejrede ukrainske havneby, Mariupol, i det sydøstlige Ukraine, Petr Andryushchenko, meldt endnu et forhåbentlig overdrevet tal ud. 

Ifølge ham har mindst 1.800 civile i byen nemlig mistet livet som konsekvens af de russiske angreb. 

Derudover siger han ifølge TV2, at de reelle dødstal formentlig er 20.000. Det har han udtalt til det russisksprogede medie Current Time

Dødstallene er ikke blevet bekræftet af andre end de ukrainske myndigheder. 

Mariupol er en strategisk vigtig havneby i det sydøstlige Ukraine med næsten 500.000 indbyggere. 

Ifølge Aljazeera har byen været belejret af russiske tropper i flere dage, og de ukrainske myndigheder i byen har meldt ud, at byen er blevet ramt af mindst 100 russiske bomber, som altså ifølge dem har kostet mindst 1.8000 og op mod 20.000 civile livet.