Ukraines regering med morsom opfordring: Har brug for borgernes hjælp

Skrevet af Mathias Madsen

02/03/2022
Foto: Facebook
Foto: Facebook
De ukrainske myndigheder har opfordret landets borgere til at 'kæmpe' imod de russiske invasionstyrker på en lidt bizar, men morsom måde.

Dagens topnyheder

I krig kan man ikke altid regne med, at GPS-signalet er på toppen, og soldater er derfor ofte afhængige af kort og kompas. 

Noget man måske ikke lige tænker over er dog, at helt almindelige vejskilte naturligvis også kan bruges til at finde vej, men det har Ukraines regering tænkt over.

Landet er som bekendt netop nu i krig mod Rusland, som invaderede landet tidligt torsdag morgen, d. 24. februar. 

Allerede efter et par dage, d. 26. februar, meldte den ukrainske styrelse, som svarer til Trafikstyrelsen i Danmark, ud, at de opfordrede alle ukrainske borgere til at fjerne vejskilte. 

Det skriver Ladbible

Det gjorde de blandt andet i et opslag på det sociale medie Facebook, hvor de blandt andet skrev: "Ukravtodor [styrelsen] opfordrer til at alle lokale myndigheder begynder at fjerne vejskilte i nærheden."

Styrelsen kom desuden med et morsomt eksempel på et alternativ til at fjerne vejskiltene. 

I opslaget står der således: "Vi fjerner vejskilte fra alle veje i landet. Prioritet #1 - skilte, navne på byer. Fjenden har en patetisk forbindelse [til området], de fokuserer ikke på terræn. Lad os hjælpe dem med at ryge direkte til Helvede," men i opslaget er der også et billede.

På det billede ses et skilt med ukrainsk skrift tre steder med en pil henholdsvis ligeud, til venstre og til højre. 

Foto: Facebook

Ved pilen ligeud står der "F*ck off" (red. Skrid), ved pilen til venstre står der: "Again, f*ck off" (red. Igen, skrid) og ved pilen til højre står der: "F*ck off back to Russia" (red. Skrid hjem til Rusland), og det er altså tilsyneladende et morsomt alternativ til at fjerne skiltene. 

Selve manøvren med at udfordre fjendens stedsans ved at fjerne eller manipulere med vejskilte er dog ikke en unik ide fra Ukraines regering, da den er set før. 

Den blev således brugt af Storbritannien under Anden Verdenskrig, da de forberedte sig på at blive invaderet af tyskerne.