Ung kvinde hævder at være Madeleine McCann: Nu reagerer politiet

Skrevet af Nicolai Busekist

26/02/2023
Foto: Politi/Instagram
Foto: Politi/Instagram
En ung kvinde hævder, at hun er den forsvundne Madeleine McCann, og påstandene har nu fået politiet til at reagere.

Dagens topnyheder

Julia Faustyna, der også kalder sig selv for Julia Wendlet, har skabt stor opmærksomhed om sig selv i de seneste uger, hvor hun har delt flere virale videoer på TikTok og Instagram.

Fælles for de mange videoer er, at de tager udgangspunkt i, at hun selv har en tro på, at hun er den britiske Madeleine McCann, der forsvandt tilbage i 2007.

Ikke nok med det, så har hun formået at samle mange tusinder følgere, der tror, at der kan være en vis sandhed i hendes påstande.

Men nu har Pawel Noga fra politiet i Wroclaw i Polen, hvor kvinden kommer frem, meldt ud, at myndighederne har 'udelukket' enhver mulighed for, at der skulle være hold i hendes påstande.

Det skriver det britiske medie Daily Star.

Derfor er det polske politi derfor overbevist om, at Julia Faustyna ikke er den forsvundne Madeleine McCann, som hun ellers selv føler sig overbevist om, at hun er.

For omtrent 14 dage siden begyndte Julia at dele billeder af sig selv, hvor hun særligt fremhævede en plet i hendes ene øjne samt en skønhedsplet på hendes kind, som minder om Maddies.

Derudover har polakken reflekteret over hendes yngre år, og har konkluderet, at hendes liv ikke har givet nogen mening, hvilket har fået hende til at nå frem til, at hun har været offer for en bortførelse.

"Jeg kan ikke huske det meste af min barndom, men min tidligste hukommelse er meget stærk, og det handler om ferier på et varmt sted, hvor der var en strand og hvide eller meget lyse bygninger med lejligheder," har hun skrevet på Instagram.

I sidste uge insisterede hun på, at McCanns forældre, Kate og Gerry, havde indvilget i at lave en DNA-test, selvom dette ikke er bekræftet.

Den polske kvindes billeder og videoer på de sociale medier har genereret en blandet reaktion fra offentligheden, hvilket har medført, at hun er blevet udsat for kritik for en række personer.

Faktisk er det blevet så omfattende med kritikken fra en gruppe personer, at hun har været nødt til at slette to af sine konti på de sociale medier.

"Hvis du ikke kan lide mig, så hold venligst op med at følge mig. Jeg vil ikke have fans eller følgere. Jeg lukkede min Facebook- og TikTok-konto, så folk ikke kan gøre grin med mig, okay? Lad mig være i fred," skrev hun efterfølgende på Instagram.