Uselvisk prins Harry gav prinsesse Dianas forlovelsesring væk

Skrevet af Nicolai Busekist

29/04/2021
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
En uselvisk prins Harry besluttede at give sin mor, prinsesse Dianas, forlovelsesring væk. Han gav nemlig den smukke ring til sin bror William, så han kunne give den til Kate Middleton.

Mest læste i dag

Efter prinsesse Dianas død i en bilulykke i 1997, fik hendes to sønner, prins Harry og prins William, mulighed for at vælge en række smykker fra hendes samling, som minder om hende.

Ifølge Dianas tidligere butler, Paul Burrell, valgte Harry hendes forlovelsesring, mens prins William i stedet valgte hendes Cartier-ur i guld. 

Men da det blev tid til, at William skulle gå på knæ for Kate tilbage i 2010, tilbød Harry på uselvisk vis, at William kunne få moderens forlovelsesring. 

"Harry sagde til ham (William, red.): 'Ville det ikke være passende, hvis hun fik mors ring?'," udtaler Paul Burrell i en ny dokumentar på Amazon Prime, der har fået navnet 'The Diana Story'. 

"Så vil ringen sidde på tronen af England én dag. Harry opgav sin dyrebareste skat. Hans ene ting, som han havde beholdt fra sin mor, gav han til sin bror. Det er uselvisk, venligt og præcis hvem Diana var," siger Paul Burrell også. 

Harrys flotte gestus betød, at han selv var nødt til at købe en ny ring, da det var tid til, at han skulle fri til sin nuværende kone, Meghan Markle, i 2017. 

Han sørgede dog for, at han fik at en diamant i ringen, som tidligere har tilhørt hans mor. 

"Alt ved Harrys omtanke og inkluderingen af prinsesse Dianas sten, og at jeg naturligvis ikke har kunne møde hans mor. Det er vigtigt for mig at vide, at hun er en del af dette med os," sagde Meghan Markle i sin tid om ringen. 

Prins Harry blev for nylig genforenet med sin bror prins William ved deres bedstefars begravelse. 

Videooptagelser af de to brødre fra, da de forlod kapellet, har gjort en ende på spekulationerne om, at de to brødre ikke længere er på talefod. 

Ifølge flere britiske medie har de to brødre afholdt 'fredsforhandlinger' sammen med deres far, prins Charles. 

Meghan Markle var ikke i stand til at deltage i begravelsen, da hun er højgravid med parrets andet barn. Hertuginden sendte dog en krans og et håndskrevet brev.