En 14-årig pige begik en stor fejl, da hun indgik et væddemål om at komme en hel hammer i munden. Pludselig kunne hun ikke få den ud igen.
Lige nu læser andre
Det var et dumt væddemål, der gik grueligt galt, og som gav en amerikansk mor hovedpine, da hun så, at hendes 14-årige datter havde en hammer i munden, som sad fast. Sådan for alvor fast.
Den 14-årige Kaley fra Louisiana, USA, blev af sine venner udfordret til at putte en hammer ind i gabet på tværs, men hun kom hurtigt til at fortryde, at hun tog imod udfordringen, skriver buzzfeed.com.
Pigen havde tidligere udtrykt sin begejstring over det koreanske boyband BTS på nettet, hvor et af medlemmerne var ‘så lækker, at jeg kunne have en hel hammer i munden’, som den 14-årige pige skrev.
Det fik straks en af hendes venner til at opfordre hende til at se, om en hammer rent faktisk kunne være inde i munden på hende, og for teenagepigen var der pludselig ikke langt fra tanke til handling.
Læs også


– Den var lidt for stor til at være inde i munden, men at få den ud igen var et endnu større problem, siger Kaley til Buzzfeed.
Da det viste sig, at hammeren sad ubehjælpeligt fast i munden, greb hun mobilen og tweetede det noget aparte billede i håb om at få hjælp af internettet til at komme ud af kniben:
– Hvordan fortæller man sin mor, at man har en hammer siddende fast i munden, skrev Kaley og delte et billede af hammeren i gabet, der hurtigt spredte sig på nettet.
På kun få dage er Kaleys billede blevet delt over 2.300 gange og liket af over 5.000 personer på Twitter, men hendes egen mor var ikke ligefrem begejstret over synet.
Heldigvis krævede det ikke nogen større operation eller en tur til skadestuen, men blot ti minutters trækken og hiven, før at hammeren igen kunne finde sin rette plads – langt fra teenagerens fingre.
– Der er måder at vise sin begejstring på, men at putte en hammer langt ind i munden, er ikke den bedste måde. Min mor gemmer ihvertfald værktøjskassen fra nu af, siger Kaley til Buzzfeed.
Dennis købte en harddisk i Elgiganten – tændte den og blev mødt af overraskende syn