Video: Folk ignorerer lille pige, der er blevet væk

Skrevet af Sol Stoffregen

25/03/2014

Mest læste i dag

En fem-årig pige sidder alene på gulvet ved et shoppingcenter og sutter på sin tommelfinger. Hun ser bedrøvet og utryg ud. Det samme gør en syv-årig pige, der står og knuger sin dukke ind til kroppen. Imens går hundredevis af handlende forbi.

Ville du stoppe op og spørge pigerne, om de havde brug for hjælp?

LÆS OGSÅ: Mystisk sygdom ryster dyrlæger: 21 hunde er døde

Det var scenariet i et engelsk tv-eksperiment, hvor man havde fået to søstre, Maya på fem år og Uma på syv år, til at stå alene i en time en lørdag formiddag og se fortabte ud i indkøbscenteret Victoria Place i London. Det skriver dailymail.com. Imens filmede skjulte kameraer, hvordan forpipasserende reagerede på de fortabte piger.  

616 personer, herunder forældre med barnevogne og kærestepar, gik lige forbi pigerne i løbet af en time. Kun en person stoppede op for at vurdere situationen. Det var pensionisten Pearl Pitcher, der undrede sig over den efterladte pige.

- Hun havde stået der for længe helt alene, og ingen forældre eller ven kom for at se til hende Jeg var meget tøvende med at spørge hende, og jeg gik forbi, men jeg tænkte, at jeg for en sikkerheds skyld måtte vende om, siger Pearl Pitcher, der er i 70'erne, til dailymail.com.

LÆS OGSÅ: 26 døde: Dræbende feststof er kommet til Danmark

Både moren til de to piger og tv-journalisten, som havde gemt sig i nærheden, var rystede over det hjerteskærende resultat.

- Når du ser det lille ansigt, der ser så fortabt ud, og folk så bare går forbi, det er frygteligt, siger journalisten til dailymail.com og tilføjer:

- Jeg havde ikke forventet at så få folk ville stoppe. Det er chokerende, at folk ser et barn, der er overladt til sig selv, og bare går forbi.   

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

En engelsk ekspert peger på, at årsagen til blot en person stoppede, handler om, at folk er travle, og for mænds vedkommende er der en frygt for at blive misforstået, hvis man tilbyder et barn hjælp.

Den engelske børnehjælpsorganisation NSPCC (National Society for the Prevention of Cruelty to Children red.) udtaler, at et barns ve og vel er vigtigere end et voksen, der frygter at blive stemplet som en fremmed fare.

- Vi er nødt til at få et budskab ud til voksne, om at de har et ansvar for at beskytte børn, og det skal afløse alle bekymringer, man har for andre folks opfattelse af, hvorfor du rækker ud for at hjælpe et barnet, siger en talsperson fra NSPCC til dailymail.com.   

Se vidoen med eksperimentet: