Vil give Ukraine avanceret raketsystem

Foto: Shutterstock

Et stort boost kan være på vej til ukrainsk militær.

Ukraine har længe bedt om flere avancerede våbensystemer til kampen mod Rusland. Det har de, fordi krigen nu især udkæmpes med mere moderne udstyr som langdistancemissiler, artilleri og lignende. Her er Rusland Ukraine overlegen, hvilket naturligvis presser Ukraine voldsomt territorialt og militært.

Men der er godt nyt på vej til Ukraine. Nu vil USA forsyne med et avanceret raketsystem mod luftangreb, som er udviklet i Norge, skriver nyhedsbureauet AP ifølge Berlingske.

Læs også

Thomas Blachmans kæreste smider alt tøjet

USA's præsident, Joe Biden, vil ifølge AP's kilde offentliggøre beslutningen på G7-topmødet i Elmau i Tyskland. Og det er god timing. I en videotale til G7-landene ventes den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, nemlig endnu en gang at bede om tunge våben fra NATO-landene.

Det skulle angiveligt være systemet Nasams, som er udviklet af den norske Kongsberg Gruppe, produceret i et samarbejde med det amerikanske Raytheon.

Nasams benyttes blandt andet af USA til at beskytte luftrummet omkring Det Hvide Hus og Kongressen i Washington. Der er altså tale om topkvalitetsudstyr. Nasams er et mobilt luftværnssystem for mellemdistanceraketter koblet til medfølgende radarer og en kontrolvogn.

Når trusler fra luften opdages, vil en eller flere Amraam-raketter automatisk blive affyret mod målet fra en afskydningsrampe på jorden.

Det kan altså være et væsentligt boost til det ukrainske militær, som i weekenden mistede yderligere territorie i Østukraine.

Ifølge den lokale borgmester, så overtog russiske styrker lørdag Severodonetsk. En by, som er blevet anset som altafgørende i kampen om Donbas. Lige nu ligner det en kamp, som Ukraine kommer til at tabe.

Læs også

Ekspert: Her kan prins Christian ende med at gå

 

 

Dagens Gossip