Vil ikke have ham på tronen: Konge mistænkes forgiftet

Skrevet af Mathias Busekist

02/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er tilsyneladende ikke alle, som har lyst til at se ham sidde på tronen.

Dagens topnyheder

Man skal kun skrue tiden tilbage til oktober måned for at finde datoen, hvor Misuzulu kaZwelithini blev kronet som Sydafrikas Zulukonge. Men det er tilsyneladende ikke alle, som har lyst til at se ham bestige tronen.

Han er nemlig blevet indlagt i nabolandet Eswatini, der tidligere var kendt som Swaziland, fordi man mistænker, at han er blevet forgiftet.

Zulukongen skulle angiveligt ikke føle sig sikker i Sydafrika, efter at en af hans nærmeste rådgivere pludselig døde, hvorfor han har ladet sig indlægge i nabolandet.

Også rådgiveren mistænkes at være blevet forgiftet, skriver BBC.

Men en hans udlægning troværdig? Det mener i hvert fald hans officielle talksmand ikke. Faktisk siger han, at Zulukongen slet er, eller har været, indlagt.

"Det virker som en orkestreret dagsorden og et desperat ønske om at kommunikere ærekrænkende og grundløse påstande om, at kongen er utilpas. I sidste ende skaber dette unødvendig panik og opfattelser af ustabilitet i kongehuset," siger han i en officiel udmelding, hvor han dog også bekræfter, at kongen har undergået en medicinsk undersøgelse, mens han besøgte sin onkel i Eswatini.

Konflikten synet at være opstået efter en større uenighed om, hvem der skulle være den næste konge. Det kommer blandt andet til syne i tiden efter at 48-årige Misuzulu kaZwelithini har indtaget tronegulvet, hvor der har været flere magtkampe.

Zulukongen har ikke formel politisk magt, og monarkens rolle i det bredere sydafrikanske samfund er stort set kun ceremoniel, men han er fortsat enormt indflydelsesrig med et årligt statsfinansieret budget på adskillige millioner dollar.

Dele af den royale familie har også hevet den nuværende regent i retten, fordi de mener, at det er en af de den tidligere kong Goodwill Zwelithinis andre sønner, som er den retmæssige arving.

Den tidligere konge havde seks koner og fik mindst 26 børn.