Forside Udland Vil legalisere cannabis: Her kan du snart ryge dig skæv

Vil legalisere cannabis: Her kan du snart ryge dig skæv

Vil legalisere cannabis: Her kan du snart ryge dig skæv
Foto: Shutterstock

Landets sundhedsminister har meddelt, at regeringen er blevet enige om en plan for at legalisere cannabis.

Lige nu læser andre

Tyskland har planer om at legalisere cannabis. Det vil dog kun være tilladt at være i besiddelse af mindre mængder til rekreativt brug. Hertil vil det også blive legaliseret at sælge og producere cannabis til disse formål.

Kansler Olaf Scholz’ regering har meldt ud, at de vil være et af de første lande i Europa til at gøre cannabis lovligt. Det skriver det britiske medie Mirror.

Læs også

Sundhedsminister Karl Lauterbach har desuden udtalt, at regeringen er nået til enighed om en plan, der vil medføre, at det vil være lovligt at være i besiddelse af op til enten 20 eller 30 gram cannabis.

Myndige personer vil også få mulighed for at købe cannabis ved en række licenserede forhandlere. Han har dog også slået fast, at markedet for cannabis til rekreativt brug vil blive stramt reguleret.

Der er endnu ikke blevet meldt noget ud om en konkret tidsplan for, hvornår processen vil blive sat i gang. Såfremt det ender med, at cannabis bliver legaliseret i Tyskland, vil det være det andet land i EU til at legalisere det. Det er nemlig lovligt på Malta.

Lauterbach, der er medlem af partiet Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), har også udtalt, at der er blevet udført en spørgeskemaundersøgelse i Tyskland.

Resultatet af denne undersøgelse har afsløret, at der er omtrent fire millioner voksne brugere af cannabis i Tyskland. Derfor har man også kunnet konkludere, at der er et enormt marked for organiseret kriminalitet, hvilket man vil til livs.

De håber derfor på, at man kan sætte en stopper for, at organiserede kriminelle tjener penge på salg af cannabis. Ligeledes håber man på at kunne stoppe den kriminalitet, der følger med salget, herunder vold, tyverier m.m.

Ifølge Mirror vil det også været tilladt i et begrænset omfang at dyrke sine egne hampplanter. De igangværende efterforskninger og straffesager, der handler om lovovertrædelser, der ikke længere vil være ulovlige, vil blive afsluttet.

Regeringen har desuden planer om at indføre en særlig forbrugsafgift, ligesom de vil udarbejde cannabisrelateret undervisningsmateriale og udføre relevant forebyggelsesarbejde.

Lauterbach har også udtalt, at den tyske narkotikapolitik skal fornyes, da den nuværende politik ikke har haft den fornødne succes med at begrænse forbruget.

Han har givet udtryk for, at han håber på, at de nye love vil resultere i bedre sundhedspolitikker samt give en øget beskyttelse af mindreårige.

Inden de har mulighed for at indføre nye love, der legaliserer cannabis i landet, er det dog nødvendigt, at Europa-Kommissionen laver en undersøgelse af, om deres nye love kan harmonere med både europæisk og international lov.

Folk vil kunne købe cannabis i specialbutikker og potentielt også på apoteker. Det vil dog ikke være lovligt at lave reklame for cannabisprodukter.

I sidste måned udtalte den tyske finansminister Christian Lindner, at det er en potentiel mulighed, at cannabis kan blive legaliseret i landet inden udgangen af 2023.

Den tyske embedsmand Burkhard Blienert mener dog ikke, at det vil være muligt at legalisere det inden 2024. Det forventes dog, at der vil blive fremlagt et lovudkast i slutningen af ​​dette år eller begyndelsen af ​​næste år.

Et specifikt lovforslag vil herefter blive udarbejdet, efter det er blevet gjort klart, at EU ikke har nogen juridiske indvendinger.

Læs også

Ads by MGDK