"White Island ryger ofte en lille smule, men så kunne vi se en mindre sprængning, og den tog til og blev bare større Det lignede, at en eksplosion fra helvedet var under opsejling," siger Fisker Dan Harvey til den new-zealandske tv-station TVNZ. Fiskeren befandt sig 30 kilometer ude på havet, da øen gik i udbrud.
Der er op til 27 personer, der er indtil videre er meldt savnet og her iblandt er flere turister. En af de omkomne var ifølge mediet NZ Herald passager på et krydstogtskib, der befandt sig i bugten Bay of Plenty, hvor White Island ligger.
Det er kun turister, der normalt er på White Island. Der bor nemlig ingen mennesker på øen. Optagelser på kameraer fra øen viser, at der gik folk direkte mod vulkanen øjeblikke før udbruddet.
Den amerikanske turist Michael Schade optog en video og lagde den op på Twitter. Videoen af en enorm askesky, der står op fra øen, er gået verdenen rundt og blev optaget fra en båd på vej væk fra øen.
"Det er så svært at tro. Hele vores gruppe stod bogstaveligt talt på kanten af det største krater mindre end 30 minutter før udbruddet," skriver Michael Schade på Twitter.
Ikke flere overlevende
Ifølge politiet skal man ikke regne med at finde flere overlevende.
"Politiets Eagle-helikopter, redningshelikopter og militærets fly har gennemført en række flyvninger over øen siden vulkanudbruddet. Der har ikke været noget tegn på liv på noget tidspunkt," skriver politiet i en officiel udtalelse.
"Ud fra på den information, vi har, tror vi ikke, at der er nogle overlevende på øen," lyder det ligeledes i udtalelsen.