Zelenskij kommer i en tale med skarp kritik af Rusland.
Lige nu læser andre
Ukraines præsident Zelenskij har under krigens forløb anklaget Rusland for mange ting. I sin seneste tale, som fandt sted natten til fredag, kom Zelenskij endnu en gang med anklager.
Zelenskij sagde, at Rusland bevidst og kriminelt forsøger at dræbe så mange ukrainere som muligt. Han sagde også, at russiske styrker havde forvandlet Donbas-regionen, hvor de i øjeblikket fokuserer deres indsats, til “helvede.”
Desuden har Rusland dræbt mange mennesker i Chernihiv-regionen i det nordlige Ukraine. Ifølge Zelenskij, så er der ingen militær forklaring på de massive ødelæggelser.
“Dette er et bevidst og kriminelt forsøg på at dræbe så mange ukrainere som muligt. Ødelæg så mange huse, sociale faciliteter og virksomheder som muligt. Det er det, der vil blive kvalificeret som folkedrabet på det ukrainske folk, og for hvilket besættelsesmagten helt sikkert vil blive stillet for retten,” siger Zelenskij ifølge The Guardian.
Krigen har for alvor været i gang siden 24. februar, hvor Vladimir Putin i en tale udgivet om natten kunne fortælle, at Rusland nu havde indledt en “militær specialoperation” med henblik på at “afnazificere” Ukraine.
Dog har der siden 2014 været kampe mellem ukrainske og pro-russiske tropper blandt andet i Donbas-regionen. I 2014 annekterede Rusland desuden Krim-halvøen. Krigen har indtil videre sendt millioner mennesker på flugt.
Både internt i Ukraine og også til resten af Europa. Nabolande som Polen og Moldova har blandt andet fået flere millioner til sammen.