Forside Underholdning 21-årige Maja fra ‘Date mig Nøgen: Kun de ældre får...

21-årige Maja fra ‘Date mig Nøgen: Kun de ældre får ondt i røven over det

21-årige Maja fra ‘Date mig Nøgen: Kun de ældre får ondt i røven over det
Foto: (Foto: Per Arnesen / TV 2)

I mandags kunne hele Danmarks befolkning se den 21-årige Maja Matilde Lind i en af boksene i det debatskabende datingprogram, Date mig nøgen. Programmet var samtidig ‘historisk’ i Danmark, da det var første gang, at man sendte en biseksuel-udgave af programmet.

Lige nu læser andre

Første program i anden sæson af Date mig nøgen kørte i går over skærmen, og det var med en speciel edition, hvor kvinden Ella kunne vælge blandt både mænd og kvinder. Valget faldt på smukke Maja fra Fredericia. Vores søsterside Nyheder24 har talt med Maja, og det interview forløb sig sådan her.

Blev tagget af veninde

Date mig nøgen må siges at være et af de mest omtalte programmer i år. For Maja, som man kunne møde i første program, var det ingen udfordring i at være nøgen, men hun har ikke lyst til at være et kendt ansigt. Og det var alligevel lidt af en tilfældighed, at hun endte på podiet i Date mig nøgen.

Læs også

”Min veninde taggede mig for sjovt. Vi har talt lidt om, at hun synes, at jeg skal være med i sådan noget reality. Og jeg har altid sagt nej. Fordi lige så snart man melder sig til sådan noget, så bliver man et kendt ansigt. Det vil jeg ikke have det godt med. Jeg kan godt lide at have min frihed,” forklarer Maja og uddyber:

”Men jeg tænkte, at det her program, der står man bare nøgen, og jeg har intet i mod at være nøgen. Selvfølgelig er det grænseoverskridende, men det er ikke så grænseoverskridende, at jeg vil gå rundt bagefter og have det mega skidt – altså jeg har det fint.”

(Foto: Per Arnesen / TV 2)

Positiv oplevelse

Maja har heldigvis ikke fået nogen negative kommentarer med på vejen. Og hun synes også, at det har været en god oplevelse at være med. 

”Jeg følte ikke, at det var mærkeligt. Jeg følte det var ligesom at have tøj på, men den dag det blev filmet, var jeg frygtelig nervøs. Det kan man også mærke, hvis man ser det. De folk der kender mig, de ved, at jeg var mega nervøs, for jeg er slet ikke så stille normalt, hvis man kender mig, men det var mega grænseoverskridende,” fortæller Maja 

Maja havde det også godt med at blive bedømt af Ella. Især fordi hun kun sagde positive ting om Majas krop og sidenhed ansigt, da det blev afsløret.

Sidste år var Lene med i Date mig Nøgen, og det skabte noget debat hos familien.