42-årig var 'højgravid': Fik kæmpe chok da hun hørte sandheden

Skrevet af Henrik R

30/01/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 42-årige kvinde var sikker på, at hun var højgravid og tæt på at skulle føde, men i stedet fik hun en forfærdelig nyhed.,

Dagens topnyheder

I månedsvis havde en rumænsk 42-årig kvinde glædet sig til at blive mor, mens hendes mave voksede uge for uge.

Men da hun fik store smerter og troede, at hun var gået i fødsel, fik hun en slem overraskelse, som hun aldrig vil glemme. Det skriver The Mirror.

Det viste sig nemlig, at der slet ikke var nogen baby inde i maven på Madaline.

På hospitalet fik 42-årige Madalina Neagu at vide af lægerne, at det, hun troede var en velvoksen baby, i stedet var en 5 kilo tung tumor i livmoderen.

"Da kvinden fortalte os, at hun var gravid, forventede vi graviditetskomplikationer. Størrelsen på hendes mave var som en gravid kvinde i 9. måned, så vi havde ikke nogen grund til at tro, at hun ikke var højgravid," fortæller lægen, Dorin Scladan, som modtog Madalina Neagu på Botosani County Hospital.     
   
Den knuste Madalina, som var meget chokeret over tumoren, lod sig operere. Og efter et par timer lykkedes det lægerne at fjerne den store tumor fra hendes mave.

På trods af sorgen over ikke at blive mor, havde den rumænske kvinde det godt efter omstændighederne.