‘Vild med dans’-parret løfter sløret.
Lige nu læser andre
Snart lyder bryllupsklokkerne for det populære ‘Vild med dans’-par Asta Björk og Sebastian Bull.
Parret offentliggjorde deres forlovelse på Instagram i december sidste år, og siden da har fans fulgt spændt med i håbet om nyt om det kommende bryllup.
Sådan skriver Alt.
Parret fandt kærligheden under optagelserne til danseprogrammet i 2023, og siden har deres romance udviklet sig hurtigt.
Læs også
På den røde løber til årets ‘Vi Elsker-Prisen’ løftede Asta sløret lidt mere for deres planer:
“Vi begynder snart at kigge på invitationer og sådan noget,” afslørede hun på den røde løber.
Mens mange måske havde forestillet sig et eventyrligt slotsbryllup, har parret helt andre planer. Det skal nemlig være et afslappet bryllup tæt på naturen:
“Vi går en helt anden vej. Det må gerne være sådan noget bare foot-agtigt, hvor vi kan smide skoene og rende rundt og have det fedt i en skovstemning. Det behøver ikke at være så højtideligt,” udtaler Sebastian Bull.
Løfter ikke sløret for alt endnu
Stedet for vielsen holder de stadig hemmeligt, da kontrakterne endnu ikke er underskrevet, men gæsterne kan godt begynde at glæde sig.
Der bliver plads til mange gæster, og selvfølgelig kommer det til at inkludere et kæmpe dansegulv, der matcher parrets fælles passion.
Selvom bryllupsplanerne tager form, holder Asta stadig døren åben for ‘Vild med dans’. Hun er klar til at holde en pause fra medicinstudiet, hvis produktionen igen vil have hende med.
Hun har dog ikke hørt noget endnu, fortæller hun.
Uanset om Asta vender tilbage til skærmen eller ej, er det tydeligt, at både hun og Sebastian har travlt med at planlægge deres store dag, som uden tvivl vil afspejle parrets friske tilgang til kærligheden.