Carmen Electra smider tøjet: Overlader meget lidt til fantasien

Skrevet af Nicolai Busekist

12/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Skuespiller Carmen Electra, der særligt er berømt for sin rolle i Baywatch, har valgt at forkæle sine følgere med et billede, hvor ikke meget er overladt til fantasien.

Dagens topnyheder

Tilbage i slutningen af 1990'erne var der mange mænd, der savlede, hver gang skuespiller Carmen Electra viste sig i rollen som Lani McKenzie i hitserien 'Baywatch'.

Siden dengang har den amerikanske skuespiller og model haft begrænset succes med skuespillet, men har blandt andet haft roller i komediefilmene 'Scary Movie' og 'Epic Movie', der alle har fået en blandet modtagelse.

I dag har hun stort set lagt skuespillet på hylden, og hendes seneste rolle var i tv-serien 'Alone Together', hvor hun havde en mindre rolle i et enkelt afsnit.

Det betyder dog ikke, at hun er færdig med at posere og optræde foran kameraet. Det gør hun fortsat, men indholdet, der skabes foran kameraet, er dog af en lidt anden karakter i dag.

På lige fod med mange andre kendisser, har den tidligere Baywatch-stjerne nemlig kastet sig over salg af eksplicit indhold på nettet.

Det er dog ikke altid, at man er tvunget til at betale, hvis man vil se hende smide tøjet. Sommetider vælger hun nemlig at gøre lidt reklame for sit indhold, hvilket hun gør med afklædte billeder på de sociale medier.

Netop dette var også tilfældet, da hun for nylig delte et billede på det sociale medie Instagram, hvor meget lidt var overladt til fantasien.

På billedet er hun iført en form for sele, som hun bruger til at gemme sin barm. Derudover har hun lange støvler og et par sorte trusser på - og intet andet.

Foto: Instagram

Der er naturligvis blevet taget rigtig godt imod billedet, der har fået mere end 20.000 likes fra hendes følgere.

Også i kommentarsporet er der mange, der ikke tøver med at lægge skjul på, at de godt kan lide, hvad de ser.

"Den smukkeste krop i verden," er der blandt andet en bruger, der har skrevet.

"Smukkeste kvinde på denne jord," lød det fra en anden.

"Du er som en dronning, smukke Carmen," skrev en tredje.

"Jeg er nødt til at købe VIP-adgang nu," skrev en fjerde, som tilsyneladende ønsker at se, hvad Carmen Electra ellers har at byde på.

Carmen Electra, hvis borgerlige navn faktisk er Tara Leigh Patrick, er i dag 50 år gammel, bruger også jævnligt sin Instagram-story til at dele letpåklædte billeder, for at reklamere for sit mere eksplicitte indhold.