Christian Degn i stor babylykke: Men én ting sætter en stopper for glæden

Kamille Isaksen

9 uger siden

|

06/08/2024
Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Selvom parret er overlykkelige over graviditeten, er det ikke alt, som går efter planen derhjemme.

Dagens topnyheder

I disse dage er lykken endnu engang stor hos Christian Degn og hans hustru Trine Vammen.

I går delte Christian Degn og Trine Johst Vammen nemlig  en fantastisk nyhed. Mod alle odds skal de være forældre igen og Vagn bliver storebror.

Det er lidt af et mirakel, at Trine er blevet gravid. Christian Degn har nemlig stærkt nedsat sædkvalitet – noget som han har været meget åben omkring og endda delt med danskerne i tv-programmet ‘Degn vil være far’.

Ifølge lægerne er det lidt af et mirakel, som kan være udløst af at de enten har været enormt heldige – eller at Trine er enormt fertil og at Christian Degns sædceller har haft en rigtig god dag. Uanset hvad, så er miraklet sket og nu vokser Trines mave, med en lille baby i.

Men samtidig med den dejlige opdagelse af graviditeten, ramte der Trine en dårlig nyhed.

Har haft svært ved at juble

Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

“Trods en stor lykke, som det naturligvis er at blive naturligt gravid, har jeg haft lidt svært ved rigtigt at juble. For lykken over den store nyhed ramte sammen med, at min afdeling og dermed min stilling blev nedlagt, så jeg nu er jobsøgende,” lyder det i opslaget, som fortsætter:

“Jeg har været, og er stadig, nervøs for, at bulen på maven vil skræmme potentielle arbejdsgivere væk. Så kan vi snakke længe om ligestilling og nye tider, men når alt kommer til alt, hvordan fungerer virkeligheden så i 2024?
Jeg håber, jeg er heldig at få arbejde hos en af de mega seje og moderne virksomheder, der vil se bort fra babybulen, når blot den sidder på den rigtige kandidat.”

Til slut understreger Trine dog, at det som virkelig betyder noget, er naturligvis det lille liv, der vokser i maven.

“Men i bund og grund, så er det, der for alvor betyder noget, at vi får vores andet barn. Det er så fantastisk! Og med de nu to små mirakler i vores lille familie, så løser resten sig sikkert,” skriver hun.

Du kan se hele opslaget herunder: