Denne kommentar fik Umut til at trække sig fra Vild med Dans

Skrevet af Henrik R

31/10/2019
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Tidligere i dag berettede Umut Sakarya om, at han har forladt tv-programmet Vild med Dans, som følge af mange ubehagelige kommentarer. Herunder kan du se den kommentar, der fik bægret til at flyde over for kendiskokken.

Dagens topnyheder

Tidligere på dagen kom kendiskokken Umut Sakarya med noget af en vild melding, da han på sin Instagramprofil skrev, at han havde valgt at trække sig fra Vild med Dans.

Ikke længe efter gik Tv2 ud og bekræftede denne udmelding, og derfor vil kroejeren Umut Sakarya altså ikke være at finde på dansegulvet i morgen, når Tv2 klokken 20.00 sender Vild med Dans.

Umut Sakarya lagde bestemt ikke skjul på, hvorfor han valgte at trække sig fra programmet, og årsagen skal findes i de mange hadske kommentarer, som han har fået stort set siden dag 1.

Det blev dog for meget for kendiskokken i denne omgang, da flere personer begyndte at nedgøre hans hjertebarn ‘Guldkroen’, som Umut har knoklet med i løbet af de seneste 10 år.

“Derfor har jeg valgt at trække mig fra Vild Med Dans. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter,” lyder det fra Umut Sakarya i sit opslag på Instagram.

Det var denne kommentar der gjorde det

I opslaget på Facebook har Umut Sakarya helt specifikt taget et screenshot af en kommentar, der sviner ham og Guldkroen til. Meget tyder derfor på, at det er opslaget for en person der kalder sig Janus Holger, der fik bægret til at flyde over for Umut Sakarya.

Opslaget findes på danseren Jenna Bagges profil, hvor en kvinde ved navn Helene har skrevet, at det er synd, at Jenna skal danse med klovnekokken i lånte fjer.

Til den kommentar har personen Janus Holger valgt at gå hårdt til angreb på Umut i en kommentar, der lyder således:

“Du har helt ret. Mage til en klovn, skal man lede længe efter. Tænk at danskerne betaler for at se ham, og endda æde hans lorte mad til små 400-500 kr. pr. næse. Skrub af fjols. Kog suppe på møgungen,” skriver Janus Holger i sit opslag. 

Konsekvenser får det også for danseren Jenna Bagge, der nu også må forlade programmet. Umut skænker hende en tanke i slutningen af sit opslag, hvor han skriver, at han kommer til at savne hende.

“Og Jenna, hende kommer jeg til at savne i min hverdag og alle de sjove stunder vi havde sammen i træningslokalerne og i mens vi dansede. Hun har lært mig utrolig meget og været ved min side igennnem alt det her. Jeg er så oprigtigt ked af, at vi skulle slutte af på denne måde. Jenna har været den bedste danselærer, en fantastisk veninde og jeg er så beæret over at have lært hende at kende,” slutter Umut Sakarya.