Endelig afsløret: Molly Egelinds pigedrøm er gået i opfyldelse

Nicolai H

4 uger siden

|

11/09/2024
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Se en hel ny side af ‘Sygeplejeskolen’-skuespillerinden.

Dagens topnyheder

Molly Egelind er et velkendt ansigt for de fleste danskere.

Hendes rolle som Anna i TV 2 Charlies populære serie 'Sygeplejeskolen', der netop er startet på sin sjette sæson, har gjort hende til en af landets mest elskede skuespillere.

Serien følger Anna, der kæmper sig igennem livet som sygeplejeelev på Fredenslund Hospital, hvor hun balancerer karrieren, kærligheden og den personlige frihed.

Men det er ikke kun i rollen som Anna, at Molly Egelind har haft succes – en gammel pigedrøm er netop endelig blevet til virkelighed.

I tirsdagens afsnit af DR’s populære program 'Kender du typen?' fik seerne et smugkig ind i Mollys farvestrålende hjem på Amager.

Programmet, hvor livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen gætter sig frem til, hvem der bor i de hjem de besøger, bød på en overraskelse.

Hjemmet, som eksperterne blev inviteret indenfor i, viste sig nemlig at tilhøre Molly Egelind og hendes familie.

Da Molly blev afsløret som aftenens hovedperson, kunne man tydeligt se og mærke, hvor meget oplevelsen betød for hende.

"Det har været fuldstændig, som jeg havde tænkt det," sagde hun begejstret efter afsløringen.

For Molly har det været en særlig oplevelse at være en del af programmet, som hun har fulgt med stor glæde i årevis.

"Jeg er kæmpe fan af programmet, og det har på en måde været en pigedrøm at være med," fortæller hun.

Molly Egelind, der er datter af den folkekære komiker Søs Egelind og musikeren Björn Blixt, har virkelig nydt at åbne dørene til sit private liv og dele lidt af sig selv med seerne.

Vil du også opleve, hvordan Molly og hendes familie bor, kan du se 'Kender du typen?' på DR 1 eller streame det på DRTV.