Et skridt tættere på: Breaking Bad The Movie er filmet færdig

Henrik Rothenbücher

276 uger siden

|

23/08/2019
Underholdning
Foto: AMC
Foto: AMC
Der bør ikke gå længe, før vi atter får Jesse Pinkman og Walter White at se igen. Skuespilleren Bob Odenkirk, der spiller Saul Goodmann, har nemlig afsløret, at de er færdige med at filme Breaking Bad-filmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er yderst sjældent, at filmproducenter kan få lov til at have deres filmoptagelser i hemmeligheder. Der vil oftest være nogle, der på den ene eller anden måde får afsløret ting fra en stor produktion, men på Breaking Bad The Movie, har de alligevel været heldige.

Der er nemlig sluppet ganske få detaljer ud om filmatiseringen af en af verdens mest populære tv-serier. De færreste har sikkert vidst, at de allerede gik i gang med indspilningen af filmen for noget tid endnu, og endnu færre har formentlig vidst, at de også er blevet færdige.

Det afslører skuespilleren Bob Odenkirk, der spiller karakteren Saul Goodmann i serien Breaking Bad, og i den efterfølgende Spin-off-serie Better Call Saul.

“Jeg ved ikke hvad folk ved, og hvad de ikke ved. Jeg har svært ved at tro, at du ikke vidste, at den er filmet færdig, men det har de. Du ved hvad jeg mener, hvordan kan det være en hemmelighed? Men det er det. De har gjort det helt fantastisk med at holde det hemmeligt,” fortæller Bob Odenkirk til filmmediet Movie Web, da de mødte skuespilleren for at tale om den femte sæson af Better Call Saul

Hvad handler Breaking Bad-filmen om?

Mens det først nu er kommet frem, at de allerede er færdige med at filme selve Breaking Bad-filmen, så er der stadig ikke kommet mange detaljer frem om selve indholdet og handlingen i filmen.

Tager man et kig på filmdatabasen IMDB, så er det i skrivende stund kunne Aaron Paul i rollen som Jesse Pinkman, der står bekræftet til at have en rolle i filmen.

Det giver da også ganske fin mening, da plottet i skrivende stund kun består af en enkelt sætning, der lyder således: Følger flugten af en kidnappet mand og hans mission for frihed.

Man kan dog godt regne med, at der er flere velkendte ansigter med i filmen, hvor blandt andet Bryan Cranston bør genoptage sin rolle som Mr. White.

Cranston har hvert fald delt det præcis samme billede som Aaron Paul med teksten “Soon” (Snart), og her er der med garanti tale om Breaking Bad-filmen.

 

*Spoiler*

Hvis du endnu ikke har set Breaking Bad-serien og har planer om det, så bør du stoppe med at læse videre her.

Det bliver nemlig spændende at se, hvilke planer de har for Breaking Bad-filmen, da det ser ud til, at vi får både Jesse Pinkman og Mr. White at se.

Især sidstnævnte bliver spændende at følge, da han som de fleste er bekendte med, går bort i det sidste afsnit i sæsonen. Eller det er hvert fald det, man forventer.

Walter White er nemlig blevet skudt og det ville være overraskende, hvis han får lov at leve. Skulle han være død, så vil det højst sandsynligt være i form af flashbacks, at man ser Bryan Cranston i hans mest legendariske rolle.

Glæder du dig til at se Breaking Bad-filmen?