Forside Underholdning ‘Familien fra Bryggen’-stjerne mistede sin søn: Nu deler hun glædelig...

‘Familien fra Bryggen’-stjerne mistede sin søn: Nu deler hun glædelig nyhed

‘Familien fra Bryggen’-stjerne mistede sin søn: Nu deler hun glædelig nyhed
Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

I november sidste år mistede Lea og Mark deres søn i niende måned.

Lige nu læser andre

Hun blev et kendt navn blandt danskerne, da hun i en årrække medvirkede i reality-succesen ‘Familien fra Bryggen’.

Her stod Lea ”Burger” Engelhardt Jakobsen altid ved Stephanie ”Geggo” Salvarlis’ side som trofast veninde.

Siden da har offentligheden fulgt med i både hendes med- og modgang.

I november sidste år blev Lea Jakobsen og hendes kæreste, Mark, ramt af den største tragedie, da parret mistede deres søn i niende måned af graviditeten.

På det tidspunkt satte hun ord på sorgen i et opslag på Instagram, hvor hun fortalte om følelsen af at stå midt i ”livets største krise”.

Læs også

Tabet blev ikke kun en privat smerte, men også et øjeblik, hvor mange danskere viste sympati og fulgte hendes åbenhjertige beskrivelser af at skulle leve videre uden sit barn.

Deler glædelig nyhed

Nu fortæller Lea Jakobsen, at hun igen venter sig.

I et nyt opslag på Instagram deler hun nyheden på den fineste måde.

“Én i himlen, én i maven. Jeg er gravid igen – endnu et kærlighedsbarn er på vej til vores familie og vi får forhåbentlig lov at være forældre på en anden måde end vi er nu,” indleder hun opslaget.

Hun understreger dog, at glæden følges tæt af frygt og usikkerhed.

Læs også

”Det er med en klump i maven og mange overvejelser at vi vælger at dele det – for i vores situation er det ikke lyserødt og naivt at jeg får lov at være gravid igen,” skriver hun videre og fortsætter:

“Det er fyldt med frygt, angst og nogle dage panik. Men håbet lever stille i os, ellers gjorde vi ikke det hele igen.”

Ikke en erstatning

Parret lægger vægt på, at graviditeten ikke handler om at erstatte det barn, de mistede.

”Det er ingen erstatning for vores dreng, han kan aldrig erstattes, han vil altid mangle i vores familie, altid,” lyder det fra Lea Jakobsen.

Hvornår hun har termin, og hvilket køn barnet har, ønsker parret at holde for sig selv.

Læs også

Du kan se opslaget her:

Ads by MGDK