Fie Laursens frække nye eventyr: Sælger dates, trusser og porno på auktion

Skrevet af Nicolai Busekist

04/01/2021
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Man kan ikke just sige, at Fie Laursen lever et kedeligt liv. Og nu har hun kastet sig ud i et nyt eventyr. Hun er nemlig blevet medejer af et firma, der udbyder dates, brugte trusser og porno til auktion.

Dagens topnyheder

Man skulle ellers tro, at det ikke kun blive meget vildere for Fie Laursen. Det har hun dog gang på gang bevist, at det kan det sagtens.

Denne gang har hun fortalt til SE og HØR, at hun er blevet medejer af et nyt eventyr, der hedder Auktionsdate. På denne side bliver der solgt diverse produkter og ydelser såsom private chats, videodates, film og andre services. Det oplyser Auktionsdate i en pressemeddelelse. 

Det oplyses også, at Fie har købt 49 procent ejerskab i virksomheden. Ligeledes oplyses det, at hun hovedsageligt vil beskæftige sig med markedsføring. Det er dog ikke alt, hun vil beskæftige sig med.

Foto: Auktionsdate.dk

Over for SE og HØR har hun nemlig bekræftet, at hun også selv vil være at finde på 'menukortet'. Det vil sige, at brugere på siden kan byde på bl.a. en date med den kendte blogger eller hendes brugte trusser. 

"Ja det kan de! Jeg har en profil derinde, og jeg tilbyder også auktioner på både sugardates, salg af trusser, videoer/billeder og online dates," lyder det fra Fie Laursen til SE og HØR. 

Den kendte influencer har tidligere været i stor modvind, fordi hun har reklameret for sugardating. Faktisk medførte det også, at Fie besluttede at lukke sig helt ude af de sociale medier. 

Denne skandale har de færreste glemt – og det har hun sandsynligvis heller ikke selv. Alligevel har hun ikke tøvet med at involvere sig i det nye projekt, og dermed heller ikke sugardating på ny. 

Hun fortæller til SE og HØR, at hun 'går ind for sugardating og støtter den branche fuldt ud'. Hun understreger dog, at hun ikke kommer til at bruge hendes Instagram til at promovere Auktionsdate eller sugardating. 

Fie Laursen har tidligere sugardatet, hvilket hun igen har fået øjnene op for, efter hun er begyndt at slå sine på amatørpornosiden OnlyFans. 

"Jeg er meget fascineret af branchen (sugardating red.), og arbejder selv i den på OnlyFans blandt andet. Nu har jeg kunne opstarte mit eget, hvilket er en fantastisk ting! Og jeg har selv valgt ikke at promovere det på min Instagram," siger influenceren også til SE og HØR.

Hendes Instagram-profil er dog endnu ikke blevet åbnet. Hun bekræfter dog, at det snart sker – og at den vil blive genåbnet i forbindelse med en stor nyhed, som hun ønsker at fortælle.