Finalen nærmer sig: De vinder 'Vild med dans'

Skrevet af Nicolai Busekist

19/11/2021
Her ses 'Vild med dans'-holdet 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Her ses 'Vild med dans'-holdet 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Finalen i dette års 'Vild med dans' nærmer sig med hastige skridt, og nu er nyt par favoritter til at vinde.

Dagens topnyheder

I løbet af dette års 'Vild med dans' har Danske Spil peget på tre forskellige par som de mest sandsynlige vindere af den populære dansekonkurrence.

I lang tid var det Silas Holst og Lise Rønne, der var de klare favoritter til at vinde. I takt med, at sæsonen skred frem, blev de dog indhentet af Pernille Blume og Morten Kjeldgaard.

Efterfølgende var det Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, der var favoritter til at vinde dette års 'Vild med dans'.

Sådan forholder det sig dog ikke længere, da Danske Spil nu vurderer, at det er Asta Björk og Jimilian Ismaili, der har størst chance for at vinde hele konkurrencen.

På det seneste har parret nemlig leveret pragtfulde præstationer på dansegulvet, ligesom Jimilian og Asta har formået at danse sig ind i hjerterne hos både seere og dommere.

Det har resulteret i, at de nu vurderes at være det mest sandsynlige vinderpar i dette års 'Vild med dans'. De er dog tæt forfulgt af Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, der derfor ikke er helt ude af ligningen.

Spiller man på, at Jimilian Ismaili og Asta Björk vinder programmet i år, giver Danske Spil din indsats 2,10 gange igen.

Vælger man derimod at spille på, at det er Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, der ender med at blive kåret som vindere af dette års 'Vild med dans', får man sine penge 2,40 gange igen.

Det betyder, at Danske Spil vurderer, at de to par har stort set samme chance for at vinde dansekonkurrencen. Dog er det Asta Björk og Jimilian, der vurderes at have den bedste chance for at vinde.

De tidligere favoritter, Silas Holst og Lise Rønne, vurderes ikke længere at have de samme chancer for at vinde. Danske Spil giver nemlig pengene igen 4,75 gange, hvis man spiller på parret.

Eksperterne hos Danske Spil er dog overbeviste om, at det ikke bliver Jenna Bagge og Micki Cheng, der ender med at vinde programmet. Skulle det ske, at de vinder, får man nemlig sine penge 25 gange igen.