Hårdt ramt af corona: Nu er der nyt fra Årgang 0-Stephanie

Skrevet af Julie Møller

20/01/2021
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Indlæggelse og isolation. Den seneste tid har været svær for Stephanie Siguenza.

Dagens topnyheder

Man kan roligt sige, at Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt. Den seneste tid har både budt på indlæggelse, isolation og vejrtrækningsproblemer.

I forrige uge fortalte Årgang 0-stjernen på Instagram, at hun var blevet smittet med corona. Stephanie Siguenza bor i Slagelse sammen med sin kæreste, Jeff, og hans familie. Men på grund af virussen rykkede hun over i en isolationsbolig. 

Mandag i sidste uge blev det dog for meget for Årgang 0-stjernen. Hun fik det væsentligt værre end tidligere i sygdomsforløbet, og det betød, at hun blev indlagt på Slagelse Sygehus med vejrtrækningsproblemer. Her fik hun ilt og taget blodprøver. Prøverne var fine, og derfor blev hun kørt tilbage til isolationsboligen.

Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.

Tilbage i isolationsboligen fortalte Stephanie Siguenza et par dage efter, at det gik bedre. Hun var stadig snottet, men hun havde ikke længere feber, problemer med vejrtrækningen og hovedpine. Til gengæld håbede hun, at hun snart kunne komme hjem igen. Det ønske er nu gået i opfyldelse. 

Fortsat i isolation

Efter at have været symptomfri i et par dage, er Stephanie Siguenza nu kommet hjem. Hun har dog valgt at isolere sig i sin og Jeffs lejlighed på førstesalen, indtil hun får et negativt test-svar, fortæller hun til Billed Bladet.

“Det er superlækkert at være hjemme, men det er også sådan lidt underligt, fordi man kommer hjem som hende, der fik corona. Det kan godt være lidt svært, fortæller hun og forklarer, at tiden er gået med at se serier og tv-serier.

Selvom hun både har oplevet problemer med vejrtrækningen og været indlagt, så forklarer hun, at hun ikke har været bange.

"Jeg har taget den med ro, for jeg har ikke følt, der var grund til at være bange. Jeg tænkte, at det ’bare’ er en influenza, og så prøvede jeg at berolige mig selv med det. Jeg har ikke været bange eller nervøs men lidt uvidende om, hvordan kroppen ville reagere," fortæller Stephanie Siguenza.