'Højere produktivitet og mere fokus': Chef lader ansatte tage 'onani-pauser' på jobbet

Skrevet af Henrik R

30/06/2022
Foto: Shuttesrtock.com
Foto: Shuttesrtock.com
En kvindelig chef giver sine ansatte en daglig 'onani-pause' på op til 30 minutter.

Dagens topnyheder

Chefen for en virksomhed, der producerer pornofilm, tilbyder sine ansatte en halv times daglig 'onani-pause', da hun har fundet ud af, at de er blevet 'ophidset' under lockdown.

Erika Lust, der er chef for Erika Lust Films, håber på at 'normalisere' onani ved at give sine 36 ansatte en halv times daglig onani-pause hver dag. Ikke nok med det, har hun lavet en privat 'onani-station' på kontoret.

Hun besluttede sig for at indføre muligheden for denne pause, efter at have bemærket, at hendes personale var 'ophidset' og 'præsterede med mindre energi' under pandemien. Det skriver Ladbible.

Hun lancerede sit initiativ, så det faldt sammen med 'Masturbation Month', som er i maj. Hun planlægger dog nu at give personalet muligheden for at benytte sig af en halv times onani-pause om dagen resten af året. 

"Jeg værdsætter mine medarbejdere, og jeg ved, at når de har det godt, laver vi godt arbejde," siger hun. 

"Med pandemien og den enorme forandring i, hvordan vi lever vores liv, begyndte jeg at bemærke, at mine medarbejdere var blevet noget ophidsede og præsterede med mindre energi end før." 

"Så vel vidende om, at der kun er én ting, der kan få alle til at føle sig godt tilpas, har jeg lavet en privat onani-station, som de kan nyde." 

Og hendes medarbejdere er glade og tilfredse med de nye regler. En af de ansatte har endda hævdet, at det hjælper med at lindre stress. 

"Forestil dig dette: et hold af glade medarbejdere med kreativitet, der flyder og produktivitet, fordi de har fået tid til at få sig selv til at føle sig godt tilpas," siger Cat, som er chef for kommunikation og indhold i virksomheden. 

"En onani-pause på arbejdspladsen kan resultere i mere fokus fra dine medarbejdere, mindre aggression, højere produktivitet og bedre teamwork." 

"Onani har vist sig ikke blot at gøre dig lykkeligere, mere afslappet og mere fokuseret, men det er også godt for kreativiteten og øger dit drive til at få tingene gjort," siger Avril, der er klinisk sexolog og projekter for 'The Porn Conversation'. 

"Plus, det frigiver endorfiner, og hjælper med at aflaste spændinger og stress. Dybest set er det den perfekte medicin til en stressende arbejdsdag." 

Erika opfordrer nu til, at andre virksomhedsejere følger trop. Foruden at tilbyde sine medarbejdere disse pauser, vil hun også dele på sin hjemmeside, hvordan holdet bruger onani-stationen.