Holger Rune imponerer endnu engang: Men denne gang er det ikke på tennisbanen

Skrevet af Kamille Isaksen

2 uger siden

|

30/05/2024
Underholdning
Foto: Janet McIntyre / Shutterstock.com
Foto: Janet McIntyre / Shutterstock.com
Tennisstjernen formår at gøre alting 100%, når han sætter sig for det - og det er også gældende, når det kommer til hans sikkerhed.

Dagens topnyheder

Den danske tennisstjerne Holger Rune er efterhånden vant til at trække overskrifter i medierne. Oftest er det grundet hans imponerende tennis evner, men denne gang har det faktisk slet ikke noget med sporten at gøre. 

Holger Rune har nemlig gjort sig noget af en investering på den private front. Han har nemlig gjort sit hjem til et af de sikreste steder i København. 

Det skriver B.T

Med en imponerende række af sikkerhedsforanstaltninger i sin lejlighed i Nordhavn, viser Rune, at han ikke overlader noget til tilfældighederne.

Lejligheden er ikke blot en almindelig bolig, men et højborg af sikkerhed. Holger Rune har investeret i en specialfremstillet dør med armeret stål og avancerede låsesystemer, der sikrer, at ingen uvedkommende kan få adgang. Denne ekstreme sikring har en særlig grund, som Rune delte på et pressemøde i Paris efter sin førsterundesejr ved French Open.

"Jeg føler mig overhovedet ikke utryg i Danmark, men jeg vil også bare gerne være sikker og ikke have nogen ind, som ikke skal ind," sagde Holger Rune, da mediet spurgte ind til hans sikkerhedsforanstaltninger. Han understregede vigtigheden af at bo trygt og godt og bemærkede, at hans permanente flytning til Monaco også er motiveret af ønsket om at bo et sted med lav kriminalitet, noget han også oplever i København.

Rune har skabt et luksuriøst og sikkert hjem i sin 105 kvadratmeter store lejlighed, som hans mor og manager, Aneke Rune, tidligere har beskrevet som en stor hotelsuite. Udover sin københavnerlejlighed har Holger Rune også et sommerhus i Vejby, som han købte tilbage i 2022.