Reality boomer frem i Danmark i øjeblikket, hvor det er svært at tænde fjernsynet, uden at det ene realityprogram afløses af det andet. Mange unge danskere kan dog få svært med at vælge mellem det program, som de gerne vil se, da både Paradise Hotel og Ex on the Beach sendes på samme tid på to hvidt forskellige kanaler.
Netop Paradise Hotel kan tv-seerne få et gensyn med i aften, når der er premiere på den helt nye sæson. Klokken 22.00 i aften rulles Paradise Hotel 2019 nemlig over skærmene, og der er masser af spænding og drama fra første afsnit.
Deltagerne skal heller ikke regne med, at de kan gå gennem programmet uden overraskelser, for allerede når de første par skal dannes, er der sket ændringer i proceduren. Det teaser TV3 med i deres trailer til den kommende sæson.
”Nu skal der snart dannes nogle par,” fortæller værten Rikke Gøransson, mens de nye drenge spændt venter på, hvad der kommer til at ske.
”Og måden det kommer til at foregå på, er, at i drenge hver især optager en præsentationsvideo af jer selv,” fortæller hun, mens drengene virker meget overraskede.
”Ej okay,” ”Sindssygt,” lyder det blandt andet.
”Ud fra de videoer, kommer pigerne til at vælge hvem af jer drenge, som de vil danne par med,” fortæller Rikke, inden hun ønsker drengene held og lykke.
”Ej for helvede. Ikke en video. Jeg havde lige håbet på at kunne smigre mig ind personligt,” lyder det fra den 24-årige Nicolai.
Ny pige crasher festen
Måden hvorpå parrene sammensættes er dog langt fra den eneste overraskelse, som møder deltagerne i dette års Paradise Hotel. Allerede på den første dag bliver festlighederne afbrudt, da Arbnora ud af det blå kommer og crasher festen hos deltagerne, der ellers lige havde fundet sig til rette.
Det er ikke meget, som TV3 viser frem med Arbnora, men vi får dog lige lov til at se, hvordan Rikke Gøransson i en videoer fortæller den nye deltager, at hun gerne må melde sin ankomst på det famøse hotel.
Hvordan det hele folder sig ud, kan du se i aften, når Paradise Hotel 2019 sæsonen får premiere på TV3 klokken 22:00.