Kan ikke blive enige: Cengiz vil ikke - men dét vil Geggo

Skrevet af Mathias Busekist

09/04/2021
Der var mange, der sad klar, da "Familien fra Bryggen" her til aften havde premiereafsnit.

Dagens topnyheder

I afsnittet oplevede man blandt andet, at Cengiz og Geggo endte med at snakke om et emne, hvor de ikke helt er enige om, hvad der skal ske i fremtiden. 

Spørgsmålet lyder på, om man kommer til at opleve endnu en familieforøgelse, men her er parret altså splittet. 

Det skriver SE og HØR.

Parret oplevede at blive forældre for første gang i 2016, hvor de fik en lille pige. Geggo og Cengiz kunne så i august sidste år løfte sløret for, at man ville byde datter nummer to velkommen.

Men skal "Familien fra Bryggen"-parret have endnu et barn?

Det kan roligt siges, at de ikke ved det, for de kan ikke helt blive enige om, hvad der skal ske. Geggo fortæller dog i aftenens afsnit, at hun ikke ville være afvisende over for idéen.

"Det er lige så fedt at blive mor anden gang, men det er faktisk lidt federe, fordi man hviler i det. Men så blev jeg lidt ked af det også. Fordi så tænkte jeg, at skal jeg aldrig være gravid igen? Nu vil han ikke have flere børn," kommer det fra Geggo.

Cengiz havde en lidt anden tilgang til spørgsmålet, da han i stedet skærer helt ind til benet. Han blev nemlig også spurgt, om han ønsker sig flere børn, men han svarer kort og godt, at det bliver et nej fra hans side.

Han har dog ellers tidligere fortalt, at han gerne vil have en søn, og det kan være derfor, at Geggo ikke lader sig slå ud.

"Jeg ved også godt, at hvis jeg kommer om tre-fire år sagde, jeg ville have en efternøler, så kan jeg godt overtale dig," siger hun.