Kan ikke komme på gulvet i 'Vild med dans': Smittet med corona lige før finale

Skrevet af Henrik R

24/11/2021
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Finalen i dette års Vild med Dans er ramt af afbud på grund af coronasmitte.

Dagens topnyheder

På fredag er der finale i dette års 'Vild med dans'. 

Her skal de tre tilbageværende par dyste om titlen som vinder af dette års 'Vild med dans'.

Tilbage er Jimilian og Asta, Lise Rønne og Silas samt Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, som på fredag indtager dansegulvet.

Men de tre par er ikke ene om at skulle danse. Alle de udstemte par skal nemlig også på dansegulvet en sidste gang - men det er her, at der er et par der vil mangle.

Jacob Haugaard vil ikke være at fnde på gulvet. Den 69-årige entertainer er nemlig blevet smittet med corona.

"Som influenza"

Det skriver TV 2 ifølge B.T.

Finalen kommer derfor til at foregå hjemme i stuen i stedet. 

"Jeg er noget mat i sokkeholderne. Det er som en influenza, og så hoster vi," lyder det fra Jacob Haugaard.

Jacob Haugaard er dog vaccineret kan han fortælle. Men det huer ham ikke, at han er blevet nødsaget til at aflyse.

"Det er ærgerligt, og det er da ikke sjovt, at jeg skal se finalen hjemmefra. Jeg hader at skulle aflyse noget. Sådan har jeg også altid haft det rent professionelt," lyder det.