Kamille Isaksen
I sin nye bog beskriver Lisbet Dahl den dybe sorg, hun stadig lever med.
Sorg er en del af livet, men nogle tab føles mere ubærlige end andre.
Når et menneske mister et nært familiemedlem, ændrer det ikke blot hverdagen, men også forståelsen af tilværelsen.
Forældre forventer at følge deres børn gennem livet, ikke at tage afsked med dem før tid.
Netop den smerte har den folkekære skuespiller Lisbet Dahl måttet forholde sig til.
I foråret sidste år mistede hun sin ældste datter, Louise Dahl, efter et længere sygdomsforløb.
I sin nye bog sætter hun ord på den sorg, der stadig fylder, og på det ubegribelige i at miste et barn.
“Jeg mistede min ældste datter, Louise, og det er helt forkert. Ens børn må ikke dø før én, det er på alle måder forkert,” fortæller hun.
En lang og hård afsked
Louise Dahl døde i en alder af 59 år efter flere års kamp mod kræft.
For Lisbet Dahl og resten af familien var sygdomsforløbet præget af både håb og frygt, men også af det, mange pårørende kender som ventesorg.
Den sidste tid tilbragte datteren på hospice, hvor familien var samlet omkring hende.
Hun beskriver, hvordan døden også rummede en form for forløsning. Ikke fordi familien ønskede at miste hende, men fordi kampen var slut.
Undervejs i forløbet oplevede Lisbet Dahl, hvordan sorgen tog til.
På et tidspunkt blev den så overvældende, at hun bad sin egen afdøde mor om at tage imod Louise.
“‘I samme øjeblik, jeg sagde det, begyndte jeg at tude. Som om nogen trykkede på en knap. Jeg tudede og hulkede, og mens jeg hulkede, kunne jeg mærke, det var min mor, der lovede at tage sig godt af Louise,” lød det ærligt fra Lisbet.
En sorg, der varer ved
I bogen har Lisbet Dahl nøje overvejet, hvor meget hun ville dele.
Tabet er ikke kun hendes historie, men også resten af familiens, og især datterens børns.
Alligevel har hun valgt at åbne op, fordi hun mener, det er vigtigt at tale om både sorg og ventesorg.
Mange holder deres følelser tilbage af hensyn til andre, men det er ifølge hende en fejl.
Selvom der nu er gået et år siden tabet, er sorgen stadig en del af hverdagen. Den forsvinder ikke, men ændrer form med tiden.
