Louise anmelder vaskemaskine på nettet - opdager for sent sit afslørende spejlbillede

Skrevet af Emil Martesen

5 uger siden

|

14/04/2024
Foto: Privat
Foto: Privat
Hun delte meget mere, end det var meningen.

Dagens topnyheder

En britisk kvinde ved navn Louise begik tilsyneladende noget af en bommert, da hun ville tage et billede af sin vaskemaskine.

Kvinden havde skrevet en positiv anmeldelse af maskinen, som hun havde givet topkarakter. Men da hun ville vedhæfte et fotografi, afslørede hun mere, end der formentlig var hendes mening.

Det skriver Daily Mail.

På billedet kan man nemlig se Louises spejlbillede. Hun står foran vaskemaskinen med bare bryster og intet andet end lyserøde underbukser på. 

Foto: Privat

"Jeg elsker min nye maskine. Den er pæn og har en ret fin stor dør, og den spiller en fin melodi, når den er færdig med at vaske. Jeg elsker det," skriver Louise om husholdningsmaskinen.

Anmeldelsen delte hun på websitet ‘Currys’, som sælger hårde hvidevarer. Nu florerer det afslørende billede på de sociale medier, hvor folk morer sig på Louises bekostning.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Louise var afklædt, fordi hun var ved at vaske sit tøj i den velfungerende maskine.

Louise er ikke den første, som er kommet galt afsted på denne måde, når de har lagt billeder af deres ting på internettet. 

For eksempel har vi tidligere fortalt om Jessica O’Brien, som var kommet til at dele et billede af sine bryster, da hun ville sælge sin brugte sofa på Facebook. Du kan læse hendes historie via linket herover.