Luksusfælden: Jeanette smadrede ruder for 140.000 kroner

Skrevet af Henrik R

15/10/2019
Foto: Tv3
Foto: Tv3
31-årige Jeanette har en kæmpe gæld bag sig, og det skyldes ikke mindst hendes stofmisbrug, hvor hun smadrede ruder for hele 140.000 kroner. Kan eksperterne hjælpe hende?

Dagens topnyheder

Luksusfældens eksperter Carsten Linnemann og Kenneth Hansen skal i aften på besøg hos 31-årige Jeanette fra Viby ved Aarhus. Det er en kvinde med en meget hård fortid, som eksperterne skal forsøge at få på rette køl, og hendes fortid har i den grad smittet af på hendes fremtid.

Jeanette har nemlig en gæld på intet mindre end 351.000 kroner, og en stor del af den gæld skyldes, at Jeanette på et tidspunkt gik amok og smadrede butiksruder for intet mindre end 140.000 kroner.

Det var ikke en hobby, som Jeanette havde, men hun tog mange stoffer, og hun blev ramt af en stof-relateret psykose, som fik hende til at gå amok på ruderne.

I dag er Jeanette heldigvis kommet sig over sit stofmisbrug, men desværre har hun stadig bøvl med økonomien. Hun køber alt til sig selv og sin datter på afbetaling, så bliver gælden blot større og større.

Jeanette er uddannet dyrepasser, men Jeanette ønsker at læse igen. Denne gang vil hun være SOSU-hjælper, og det betyder, at hun skal tilbage på en SU. Det mener eksperterne dog ikke kan lade sig gøre, hvis Jeanette gerne vil have styr på sit liv og nogensinde blive gældfri.

Spørgsmålet er bare, om Jeanette kan gå med til at opgive den drøm lige her og nu, og om hun kan følge eksperternes råd med at holde igen med sine mange køb. Hun bruger nemlig masser af penge hver eneste måned på sig selv, i stedet for at betale af på sin gæld.

Se med i aften klokken 20:00 på TV3, hvis du ønsker at få svar.