Luksusfælden: Sådan går det Martin, der løj for eksperterne

Henrik Rothenbücher

268 uger siden

|

23/10/2019
Underholdning
Foto: Tv3
Foto: Tv3
Martin havde problemer med at fortælle sandheden til Luksusfældens eksperter i flere omgange, og det var tæt på, at eksperterne forlod programmet. De blev dog hængende, og det kan Martin være rigtig glad for i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går kunne hele Danmarks befolkning følge med i, hvordan den 47-årige vagt ,Martin fra Odense, levede et liv i sus og dus, hvor han ikke tænkte på sin økonomi.

Det betød blandt andet, at han hver måned havde en misligholdt gæld på 13.300 kroner, hvilket cirka svarede til hans månedlige indtægt. Den samlede gæld nærmede sig 700.000 kroner, og hvis Martin ikke tog sig alvorligt sammen, ville han aldrig blive gældfri.

Det skulle dog vise sig at blive en rigtig hård opgave for eksperterne, da Martin allerede fra starten af begyndte at lyve for dem. 

Først fortalte han eksperterne, at han havde mistet sin dyre mobiltelefon, men da den senere i programmet ringede, blev han taget med bukserne nede. Senere løj Martin også om, at han skulle have købt et par dyre Ray-ban-solbriller, som han dog havde haft på i en af de videodagbøger, han havde lavet til programmet.

Eksperterne gik hårdt til Martin og fortalte ham, at han skulle stoppe med at lyve, ellers ville de ikke give ham den hjælp, som han virkelig havde brug for.

Så meget har eksperterne sparet ham for

Trods den store modstand Martin gav Luksusfældens eksperter i starten af programmet, så lykkedes det alligevel at trænge ind til den 47-årige mand, der var nødt til at tage sig sammen.

Hvis han lovede at holde den linje, som eksperterne havde sat for ham, så ville eksperterne kunne spare ham for et stort beløb. Og det lykkedes.

Martin har ikke ønsket at stille op til interview med pressen, men han har i stedet givet et par citater, som medierne må benytte sig af.

“Jeg holder alt, hvad vi har aftalt, og har lagt mit liv helt om. Jeg går ikke i byen mere, men laver i stedet mad og har gæster derhjemme. Jeg er alt i alt meget glad og ser lyst på fremtiden nu,” fortæller Martin.

Luksusfældens eksperter forhandlede derfor med kreditorerne, og det viste sig, at de kunne spare Martin for 280.000 kroner, så han står med udsigten til at blive gældfri om ni år.

Selvom det kan være hårdt og voldsomt udstillende at være med som deltager i Luksusfælden, så har Martin været rigtig glad for at deltage.

“Jeg har været meget glad for at være med i Luksusfælden, det var noget af et wake up call. Eksperterne gav mig det spark, jeg havde brug for, for jeg havde kørt den for langt ud,” lyder det fra Martin.