Mest vanvittige afsnit af Luksusfælden nogensinde: Hvad har i tilkaldt os for?

Skrevet af Henrik R

10/09/2019
Foto: TV3
Foto: TV3
Eksperterne i Luksusfælden har svært ved at forstå, hvorfor Eric og Ravna har tilkaldt dem. De modarbejder nemlig eksperterne gang på gang, og de ønsker ikke at følge eksperternes råd.

Mest læste i dag

Luksusfældens eksperter kommer på noget af en opgave, når de i aftenens program skal et smut til Horsens. Økonomisk er det dog ikke fordi, at eksperterne kommer på den største opgave, men parret Ravna og Eric er til gengæld en frustrerende mundfuld for de to eksperter.

Hele programmet igennem bliver eksperterne nemlig modsagt, og hvert enkelt lille ord skal diskuteres. Selv når værterne fortæller 33-årige Ravna og 39-årige Eric, hvad de har brugt penge på i løbet af det sidste år, så bliver det diskuteret, da de ikke er enige.

Modsat mange deltagere i programmet, så har Eric og Ravna ikke en misligholdt gæld. De tjener faktisk ganske fint, og de betaler hver måned af på den skattegæld, som Eric har med sig.

Lige netop skattegælden er årsagen til, at Ravna og Eric har kontaktet Luksusfælden, da de gerne vil have gjort kål på den hurtigst muligt, så de kan få lov til at optage et lån til køb af deres drømmehus. Eller vil de?

Hver gang eksperterne tager et kig i deres økonomi og fortæller dem, hvad de kunne gøre anderledes for at få deres drøm til at gå i opfyldelse, så sætter parret - især Ravna - sig på tværs.

Det får især den ellers så rolige ekspert, Jan Swyrtz til at blive så provokeret, at han konfronterer parret med deres attitude, og han beder dem endeligt beslutte sig for, om de overhovedet ønsker eksperternes hjælp.

Det får blandt andet en rigtig stor konsekvens - som vi ville ønske at fortælle om - men som i må vente med at se til i aften.

Aftenens afsnit af Luksusfælden sendes klokken 20:00. En lille advarsel skal dog lyde. Hvis du har planer om at se det, så skal du være forberedt på, at du kan sidde med en sur og indebrændt følelse efter programmet. Så absurde er deltagerne i programmet nemlig i aften.