Christophers løn er netop blevet afsløret.
Lige nu læser andre
At slå igennem som musiker er en drøm, mange forfølger – men kun de færreste formår at gøre den til en levevej.
Endnu færre bliver millionærer af det.
En af dem, der har knækket den gyldne kode, er Danmarks egen popprins, Christopher.
Hans seneste regnskab afslører, at hits som “Orbit”, “Told You So” og “Leap of faith” ikke bare trækker på hitlisterne – de trækker også penge ind på kontoen.
Læs også
Det skriver Ekstra Bladet.
Står tilbage med et millionoverskud
I 2024 rundede Christophers selskab, Christopher Music ApS, en omsætning på 3,8 millioner kroner.
Efter udgifter, skat og omkostninger står han tilbage med et solidt overskud på knap 2,4 millioner kroner.
Det er et regnskab, der må få de fleste musikere til at tabe pusten – og måske også tage lidt noter.
Ifølge årsregnskabet er der udbetalt 565.000 kroner i løn til selskabets eneste ansatte – som næppe er andre end hovedpersonen selv.
Det svarer til en månedsløn på cirka 47.000 kroner før skat.
Det bemærkelsesværdige ved regnskabet er dog ikke Christophers månedsløn, men derimod hans udbytte.
Her har Christopher valgt at udbetale hele 2,3 millioner kroner til sig selv – direkte fra selskabets overskud.
Og det stopper ikke her.
Christophers hustru, influencer og iværksætter Cecilie Haugaard, er heller ikke kommet sovende til sine penge.
Hendes firma Cillemouse ApS kunne i samme regnskabsår fremvise en omsætning på 1,4 millioner kroner, med et overskud på lige over 1 million.