Morten Ankerdal ramt: Han kommer ikke på skærmen

Skrevet af Julie Møller

25/01/2021
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Han er ikke i stand til at komme på skærmen.

Dagens topnyheder

Maveonde har i den grad ramt VM i Egypten. Spillere fra flere nationer har døjet med ondt i maven, og det har også præget den danske trup. Ifølge sportschef Morten Henriksen skal svaret findes i buffeten.

“Vi tror stadig, det er på grund af maden. Vi antager også, at der er forskel i forhold til tilgangen til hygiejne i Egypten og Danmark. Vi ser et personale, der gør, hvad de kan. Men de er tydeligvis ikke vant til at håndtere handsker og tagtøj, som vi er,” siger han til DR.

Men det er ikke kun spillerne, der har fået dårlig mave. TV 2s Morten Ankerdal må se aftenens kamp mod Kroatien fra sin seng på hotellet.

“Jeg må desværre "svigte" min wingman i dag. God kamp Claus Møller Jakobsen  i aften. Du er i trygge hænder hos Heidi Møller Eskildsen. Der er selvfølgelig fuld fart på vores vm dækning, selv om jeg lige tager en hoteldag. Ingen drama bare lidt magekrøll som de siger på norsk,” skriver han på Instagram.

På billedet kan man se, at han forsøger at få maven i orden ved hjælp af cola, chips og piller.

Foto: Instagram @mortenankerdal

Er sikret en plads videre

Morten Ankerdal kan trøste sig med, at det ikke bliver en afgørende kamp, han misser i aften. Danmark er allerede sikret en plads videre til VM. De møder Egypten i kvartfinalen på onsdag. Det er en modstander, som Danmark er blevet advaret om.

Det er direktør for det slovenske herrelandshold, Uros Mohoric, der til B.T. siger, at Danmark skal tænke sig om. 

“Jeg vil foreslå, at Danmark sørger for at gøre ordentlig rent på hotellet i de kommende dage før deres kamp,” lyder advarslen. 12 slovenske VM-spillere blev ramt af madforgiftning dagen inden deres opgør mod Egypten. Det er ikke et tilfælde ifølge det slovenske håndboldlandshold.