Lige om lidt får 8. sæson af Badehotellet premiere, og nu er det afsløret, hvilke nye karakterer, som seerne får lov til at stifte bekendtskab med.
Lige nu læser andre
Den nye sæson af Badehotellet, der har premiere den 1. februar på TV 2 og TV 2 PLAY, er der helt sikkert rigtig mange, der har ventet på.
Sæson efter sæson har man kunne følge livet i og omkring Andersens Badehotel, og det kan man også i den kommende sæson. Herunder kan du se, hvilke karakterer, der er med i den 8. sæson.
Weyses første kone
Weyses kone nummer to, Sibylle, blev spillet af Neel Rønholt. Det ægteskab endte med en skilsmisse. Weyse, der bliver spillet af skuespilleren Jens Jacob Tychsen, er i Badehotellet nu gift med kone nummer tre, Helene, der bliver spillet af Cecilie Stenspil.
Læs også
I de nye afsnit dukker Weyses første kone op. Hun hedder Fanny Fjord, og hun bliver i serien spillet af Mille Lehfeldt, skriver Billed Bladet.

Lars Mikkelsen er med
Lars Mikkelsen er ny i Badehotellet, men for danskerne er han langt fra et nyt ansigt. Han har blandt andet vundet en Emmy-pris for sin rolle i DR-serien Herrens veje, samt spillet med i store Netflix-serier som House of cards og The witcher.

Lars Mikkelsen skal spille rollen som teatermaleren Svend Damm, der er en god bekendt af hr. Weyse og hans hustru, fru Helene, skriver Ekstra Bladet.
Arkæolog kommer med i serien
Det er ikke længe siden, at Amalie Dollerup, der spiller Amanda i Badehotellet, afslørede at hendes mand fra det “virkelige liv”, Andreas Jebro, denne gang også er at finde på rollelisten. Ifølge Ekstra Bladet skal Andreas Jebro spille den unge arkæolog Claus Villumsen.

Kun fem afsnit i ny sæson
I tidligere sæsoner har seerne kunne nyde seks afsnit i hver sæson, men i den nye sæson er der kun fem afsnit. Det skyldes corona-virussen.
“Det skyldes ganske enkelt, at de kun har kunnet nå at producere fem afsnit i år på grund af corona. Men vi tør godt love, at det er fem stærke afsnit,” forklarer TV 2 til Billed Bladet.