Nu bliver det afgjort: De skal i finalen i X Factor

Skrevet af Henrik R

05/04/2019
Foto: PETERSEN, HENRIK R / Ritzau Scanpix
Foto: PETERSEN, HENRIK R / Ritzau Scanpix
I aften bliver det hele afgjort. En af de fire sidste deltagere skal forlade X Factor 2019, og dermed har vi de tre finalister klar. Meget tyder dog på, at der ikke kommer den store spænding i aften, hvor tre deltagere allerede kan føle sig ret sikre.

Dagens topnyheder

Et dødsfald i den nærmeste familie hos X Factor-deltageren Bea, betød, at der i sidste uge ikke blev stemt nogen ud af liveprogrammet. De to piger Maria og Bea valgte selv at forlade konkurrencen, og det er noget, som især pigegruppen Echo, skal være rigtig glade for. Det var nemlig dem, der virkelig stod i skudlinjen for at ryge ud, og dermed misse de intense sidste runder.

I dag afholdes semifinalen i X Factor 2019, og dermed er der kun to programmer tilbage, før vi skal have kåret vinderen af dette års udgave af X Factor. Det betyder dog også, at en af de fire resterende deltagere ikke får lov til at komme i finalen, og for dem bliver i aften deres absolut sidste optræden i programmet.

Echo har sunget deres sidste sang

Som allerede nævnt, så skulle Echo være glade for, at der ikke blev stemt nogen ud i det seneste program af X Factor. Pigerne var nemlig i overhængende stor chance for at forlade programmet, da de allerede havde været i farezonen to gange i træk. Tre gange får man ikke lov til at overleve farezonen, og derfor peger det også på et exit i aften.

Bookmakerne er da heller ikke et sekund i tvivl om, hvem der forlader programmet i aften, og det er altså pigegruppen Echo. Hos Danske Spil giver man således kun odds 1.40 gange indsatsen igen på, at de bliver stemt ud af aftenens program. Faktisk svarer oddset til, at der er 71 % sandsynlighed for, at Echo forlader X Factor i aften, og så vil de lige akkurat misse finalen.

De kommer i X Factor finalen 2019

Hvis der skal være nogen som helst chance for, at Echo får lov at komme i finalen i dette års udgave af X Factor, så skal det være på bekostning af Live Vogel. Hverken Live, Kristian Kjærlund eller Benjamin Rosenbohm har dog været i farezonen endnu, og derfor vil det være en stor overraskelse, hvis det bliver en af dem, der forlader programmet.

Kristian og Benjamin er næsten selvskreven til at stå i finalen, og dermed kommer farezonen i aften højst sandsynligt til at bestå af Echo og Live. Her vil det være meget usandsynligt, at Echo får lov til at overleve for tredje gang i træk, og dermed har vi altså en finale, der næste fredag kommer til at bestå af:

Benjamin Rosenbohm, Kristian Kjærlund og Live Vogel.

Hvis bookmakerne har ret i deres forudsigelser, så bliver det Benjamin Rosenbohm der trækker det længste strå i finalen, hvor han i øjeblikket står til odds 1.80. Kristian Kjærlund er dog den største udfordrer til titlen, hvor han står til odds 2.65, inden Live kommer haltende bagefter til odds 6.50.

Skulle miraklet ske, at pigegruppen Echo først overlever i aften og dernæst går hen og vinder hele programmet, så give det vanvittige odds 30.00 gange indsatsen igen. Det svarer til, at de har lige præcis 3.3 % chance for at vinde X Factor 2019.