Nu kan du prutte i flyet uden at frygte sidemandens reaktion

Skrevet af Jakob A. Overgaard

02/03/2020
Foto: MyShreddies
Foto: MyShreddies
Du kender det garanteret godt. Rejsen har været lang og maden har været usund. Maven er i oprør og mens du hænger 10 kilometer oppe i luften, så gærer tarmen og du skal slippe en vind. Du lister den ud uden lyd, men så rammer lugten dig. Og derefter din sidemand.

Dagens topnyheder

Det kan være frygtelig pinligt at slippe en vind mens man er ude på offentlige steder. Særligt når man er fanget blandt andre mennesker i længere tid, så kan det være skrækkeligt at have luft i maven, for hvad nu hvis man spreder mere end bare prut ud til sine medpassagerer. 

Det er sjældent at en prut kan høres på en flytur, men af og til spreder lugten af mennesketarm sig over flere pladser og er man fisens ejermand, så kan man godt risikere røde ører. Heldigvis er der nu kommet råd for det.

Undertøjsfirmaet My Shreddies har udviklet en 'Carbonana' skumindsats, som man putter ned i sine underbukser og placerer den mellem sine baller. Den skal efter sigende kunne fange den ildelugtende luft, inden den slipper ud til uskyldige næser.

Det er designer Paul O'Leary, der efter en "lidt ubehagelige oplevelse" på en flyvning til New York er kommet på idéen og derefter fået designet 'Carbonana' og sat den i produktion.

Ifølge virksomheden bag kan produktet bruges mens du er på farten. Det kan bæres helt diskret og giver en beskyttelse fra de ildelugtende gasser fra egen tarm.

Bananformen er designet, så den kan sidde mellem balderne og absorbere alle gasserne inden de slipper ud af tøjet. 

Virksomheden bag er kendt for at lave produkter, der absorberer ildelugtende gasser. Produktet kan genbruges efter vask, så prut bare løs.