Olivias ekstremt lange finger går viralt

Skrevet af Mathias Busekist

165 uger siden

|

18/03/2021
Foto: TikTok
Foto: TikTok
TikTok er stedet, du kan finde nogle meget interessante mennesker, og Olivias video, som hun har delt på tjenesten, har efterladt tusindvis i vantro.

Dagens topnyheder

Hvis Luka er chefen for kæbelinjer, så må Olivia næsten være chef for fingrelængde. 

TikTok-tjenesten kan være et meget spændende sted at udforske, da man kan falde over alverdens underlige og sjove videoer. Olivias video falder nok under den spøjse kategori, da hun viser, hvor lang hendes finger er.

"Min finger," skriver hun, hvorefter hun viser, at den næsten er på størrelse med hendes hoved. 

Det skriver news.com.au

Olivia, der håber på at blive model, og som går under navnet @olliviahaha, har med sin video formået at forbløffe en hel malstrøm af mennesker. Olivias video har nemlig fået over 4,3 millioner visninger, ligesom den også har rundet 20.000 kommentarer.

Foto: TikTok

"Hun går rundt med fingrenes Eiffeltårn," skriver en. 

"Og jeg troede, at min finger var lang," skriver en anden. 

"Din finger er højere end jeg er," tilføjer en tredje. 

Det er ikke mere end et par år siden, hun først bemærkede, at hendes finger var lidt anderledes. Hun fortalte dengang til Ladbible, at det var noget, der gjorde hende meget usikker. 

Hun ville dog ikke have, at det skulle få hende ned med nakken, hvorfor hun begyndte at tænke i andre baner.

"Jeg indså, at det faktisk var lidt sjovt. Det er noget, der altid kan bringe et smil frem," siger hun. 

Foto: TikTok

Hun fortæller også, at hun stadig ikke kan forstå, at hendes video har fået så massiv en reaktion. 

"Det er fantastisk, men det er også lidt vanvittigt. Jeg prøver stadig at blive model, så jeg håber, at min TikTok-video også er nået til de rigtige folk." 

Medical News Today fortæller, at håndstørrelser varierer efter flere forskellige faktorer, herunder køn og alder.