Peter Ingemann halter efter ulykke

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

En for høj promille var blandt andet årsagen til ulykken.

Peter Ingemann har stået i spidsen for en lang række programmer. Lige nu er han aktuel som vært på TV 2-programmet ‘Ingemann og Kongerækken’, og i et Facebook-opslag oplyser han sine følgere om, at det i aftenens afsnit er en humpende vært, de får lov at se.

“Når du i aften ser ‘Ingemann og Kongerækken’ på TV2, så læg mærke til den buttede tv-værts lettere haltende og slæbende gang i start-oplægget. Hvert skridt gjorde mega ondt, som havde jeg et søm skudt ind foden,” skriver han i opslaget, hvor han også deler billeder af foden, der er blå og hævet.

Læs også

Sygeplejerske kommer ud fra nattevagt og opdager bule i bilen: Sedlen i forruden efterlader hende målløs

Årsagen skal findes i en våd bytur, uddyber den populære tv-vært.

“Jeg havde såmænd weekenden inden været på sejltur på Gudenåen med gutterne, med festlig middag inde i Silkeborg efterfølgende. Lettere vinøs og optændt af en misforstået sundhedstrend, syntes jeg, at jeg ville gå de 8 kilometer gennem skoven til mit hjem,” forklarer Peter Ingemann og tilføjer, at han valgte at sætte tempoet lidt op. 

“Jeg joggede faktisk i mørket ad bumlede skovstier, da jeg syntes jeg var i fin form. En trærod kom i vejen - BUM - og med koldbøtte der var en cirkusartist værdig (dog ikke landingen) slog jeg panden mod en gren, brækkede mine briller i to dele og fik en trediegrads forstuvning,” skriver Peter Ingemann.

Trods skaderne lykkedes det TV 2-værten at gennemføre optagelserne, og den humpende Peter Ingemann kan altså ses i aftenens afsnit af programmet ‘Ingemann og Kongerækken’.

Læs også

Læger advarer om nyt omikron symptom: Søg straks hjælp