Katrine Bonde og Noam Halby, der mødte hinanden i forbindelse med, at det evigt populære underholdningsprogram ‘Vild med Dans’ tilbage i 2009 løb af stablen, kommer nu med en trist meddelelse.
Det sker i kølvandet på, at de efter 14 år har været sammen.
Nu står det nemlig sort på hvidt, at de skal skilles.
Det løfter den professionelle danser sløret for i et opslag på det populære sociale medie Instagram, hvor hun ikke lægger skjul på, at det er yderst hårdt:
”Efter snart 14 år som kærester, syv som mand og kone, har vi i fællesskab besluttet at gå fra hinanden. Ingen drama – ingen uvenskab. Vi vil koncentrere os om at være gode forældre sammen til vores to børn. Det er selvfølgelig en hård tid, vi går i møde, men jeg er klar til at stille mig stærkt midt i stormen og komme ud på den anden side", skriver hun.
38-årige Katrine Bonde mødte den 51-årige Noam Halby, da de begge slog deres folder i ‘Vild med Dans’ i 2009.
Og parret fik dengang en syvendeplads i underholdningsprogrammet.
I dag, 14 år senere, har de børnene Milas og Saga, og er bosat på Falster.
Men det er nu et overstået kapitel, hvor parret og ikke mindst børnene skal vænne sig til en ny hverdag.