Rapperen Coolio døde sidste år: Nu er dødsårsagen afsløret

Skrevet af Nicolai Busekist

58 uger siden

|

07/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sidste år i september gik den kendte rapper Coolio bort. Nu er hans dødsårsag blevet afsløret.

Dagens topnyheder

Den 29. september sidste år kom det frem, at den kendte rapper Coolio var gået bort. Den amerikanske rapper døde samme dag.

Nyheden om, at Coolio, hvis borgerlige navn var Artis Leon Ivey Jr., havde mistet livet, gik hurtigt hele verden rundt, men dengang kom det ikke frem, hvad der havde kostet ham livet i en alder af 59 år.

Nu er det endelig kommet frem, hvad der var årsagen til, at den verdenskendte rapper gik bort i en alt for tidlig alder.

Hans død var nemlig forårsaget af, at han havde taget en overdosis af stoffet fentanyl. Der er tale om et syntetiske smertestillende, der er op mod 100 gange stærkere end morfin. 

Det skriver flere internationale medier, herunder mediet CBS News, ifølge SE og HØR.

Coolio var et kendt navn i hele verden, hvilket han også var i Danmark, hvor han blandt andet optrådte ved 'Vi elsker 90'erne' fra maj til august sidste år, hvorfor det kun var få måneder, inden han gik bort.

Han fik for alvor slået sit navn fast, da han lavede sin egen version af Stevie Wonders store hit 'Pasttime Paradise', som han sendte på gaden i 1995 under navnet 'Gangsta's Paradise'.

Sangen endte med at stryge til tops på hitlister verden over, hvilket omfatter intet mindre end pophitlister i 16 europæiske lande. Desuden blev den også kåret som årets største sang på den amerikanske hitliste Billboard i det år.

Den kendte rapper blev født i 1963, og voksede op i Compton, der er en bydel i Los Angeles, hvor flere andre store rappere også havde sin opvækst. Det er et område, der især er kendt for at have mange bandemedlemmer.

Hans karriere tog ganske vist for alvor fart i midten af 1990'erne, men allerede i slutningen af 1980'erne sendte han sin første single på gaden, som havde navnet 'Whatcha Gonna Do'.