Så er de ude: Hør de tre vindersingler til X Factor-finalen her

Skrevet af Henrik R

08/04/2019
På fredag skal vinderen af X Factor 2019 findes, men allerede nu har du mulighed for at høre de tre vindersingler.

Dagens topnyheder

På fredag afholdes den helt store X Factor finalefest, når finalen skal afvikles i Forum Horsens. Det er her vi skal finde ud af, hvem der bliver vinderen af X Factor 2019, og hvem der dermed også får lov til at få sin helt egen single.

Som altid er det nemlig sådan, at de tre finalister får deres helt egen single, som de også skal synge til finalen. Det er dog kun en af de tre finalister, der får lov til at beholde den single, når konkurrencen er slut.

Vindersinglen kan du høre direkte i finalen på TV2 på fredag, eller du kan få en smagsprøve lige nu. De tre vindersingler er nemlig indspillet, og de ligger frit tilgængeligt på nettet. Dermed kan du altså høre Benjamin, Kristian og Lives mulige vindersingler, inden programmet på fredag.

Hør Benjamins X Factor single – Worth A Broken Heart

Benjamin Bosenbohm skal optræde med singlen ’Worth A Broken Heart’.

Musikken og teksten er skrevet af Oliver McEwan, Malthe Rostrup, Andreas Odbjerg og Amanda Noomi Börjesson.

Du kan høre sangen lige her:

Hør Kristian Kjærlunds X Factor single – Lost & Profound

Kristian Kjærlund skal optræde med singlen ’Lost & Profound’

Musik og tekst er skrevet af Kwamie Liv, Nicolai Kornerup og ingen ringere end den tidligere X Factor dommer, Remee.

Du kan høre sangen lige her:

Hør Lives X Factor single – Piece Of Me

Live skal optræde med singlen ’Piece Of Me’

Ligesom Benjamin Rosenbohm er det Oliver McEwan, Malthe Rostrup, Andreas Odbjerg og Amanda Noomi Börjesson, der står bag tekst og musik.

Du kan høre sangen lige her:

Der er lagt op til masser af spænding i finalen af dette års udgave af X Factor. ’Ankerstjerne’ har fortsat to deltagere tilbage i programmet, hvor han kan vinde med storfavoritten Benjamin eller med underdoggen Live, mens Blachman har mulighed for at vinde med Kristian Kjærlund.

Oh-land må nøjes med at se på som statist, da hun mistede sin sidste gruppe i form af Echo i det seneste live program.