Så er den her: Stranger Things sæson 3 på Netflix

Skrevet af Henrik R

04/07/2019
Foto: Stranger Things sæson 3
Foto: Stranger Things sæson 3
Så er Stranger Things tilbage. Sæson 3 er ude nu på Netflix, og der venter mere end syv timers uhyggelige spænding.

Dagens topnyheder

Det er ved at være tre år siden, at vi for første gang stiftede bekendtskab med børnene i tv-serien Stranger Things. Tv-serien der eksklusivt sendes på Netflix, er en af de mest populære tv-serier, der nogensinde har kørt på streamingtjenesten, og nu gør folk klar til den tredje sæson i serien.

I dag den 4. juli er der nemlig premiere på sæson 3 af Stranger Things, og hvis ikke ved, hvad du skal give dig til i løbet af dagen, så kan du allerede nu gå amok i bingewatching. Den tredje sæson er netop udgivet, og i stedet for, at du hver uge skal vente på et nyt afsnit, har Netflix udgivet alle otte afsnit i den nye sæson.

I alt er der lidt over syv og en halv times underholdning, så hvis du ikke har planer i dag, har du mulighed for at se Eleven og drengenes nye eventyr helt til ende.

Børnene er på vej til at blive voksne

I den første sæson skulle man lige vænne sig til at se en tv-serie, hvor hovedrollerne var besat af børn i 12 års alderen. Nu er der gået tre år, og de små ‘børn’ er efterhånden ved at blive voksne, og det kommer også til at få betydning for den tredje sæson, hvor der kommer helt naturligt vil komme mere romantik.

Det er dog ikke kun alderen på skuespillerne, der har ændret sig i løbet af de seneste tre år, det har tidspunktet også, hvor serien udspiller sig. De forrige to sæsoner af Stranger Things er nemlig udgivet i forbindelse med Halloween, mens denne sæson udgives i dag i forbindelse med den amerikanske uafhængighedsdag.

Det kom også til udtryk i traileren til denne sæson, men hvilken betydning det får for serien, er endnu uvist.

Det hele bliver dog igen mere dystert, da Dustin pludselig opsnapper en russisk udsendelse på sin radio. Will fornemmer, at noget er galt, og så går det pludselig hurtigt, når ‘børnene’ atter bevæger sig ud på uhyggelige eventyr, hvor farlige monstre og anden uhygge ligger og venter.

De syv første afsnit i sæsonen har et gennemsnitslængde på 50 minutter, mens sæsonfinalen har en varrighed på 1 time og 17 minutter.