Se deltagerne til Melodi Grand Prix 2019 og hør sangene her

Skrevet af Henrik R

01/02/2019
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix
Så er det snart ved at være tid til Melodi Grand Prix 2019. Deltagerne er fundet, og deres sange er allerede udgivet, så du har mulighed for at lytte til dem, indtil konkurrencen går i gang den 23. februar.

Dagens topnyheder

Traditionen tro skal Danmark have fundet deres bidrag, der skal repræsentere Danmark i Eurovions Song Contest, der afholdes i Tevl Aviv i år. Det danske Melodi Grand Prix 2019 finder sted den 23. februar i Boxen i Herning, men allerede nu, er de 10 deltagere præsenteret, og du har mulighed for at høre deres sange.

I dette års Melodi Grand Prix findes der en hel del velkendte navne. Julie Berthelsen stiller op med Nina Kreutzmann Jørgensen, hvor de skal synge sangen League of Light, mens Den Store Bagedyst-deltager Jasmin Gabay stiller op med sangen Kiss Like This.

Den tidligere X Factor-deltager Sigmund, stiller også op i år, hvor han skal forsøge at vinde den danske sangkonkurrence med sangen Say My Name. Et dansk indslag kommer der også med Humørekspressen, der skal optræde med sangen Dronning af baren. Humørekspressen kender du måske fra VM-slutrunden 2018 i Rusland, hvor de indspillede en VM-sang med Kandis forsangeren, Johnny Hansen.

Foruden de kendte navne, så deltager også Rasmus Farrtoft med Hold My Breath, Leeloo med sangen That Vibe, Teit Samsø med Step It Up, Simone Emilie med Anywhere og Marie Isabell med sangen Dancing with You in My Heart.

Hør sangene til Dansk Melodi Grand Prix 2019

Selvom der fortsat er 22 dage til det store show i Boxen i Herning, så er det muligt at høre sangene til Melodi Grand Prix 2019 allerede nu. Herunder kan du få sangene i fuld længe.

1.Simone Emilie: Anywhere

2.Jasmin Gabay – Kiss Like This

3.Rasmus Faartoft – Hold My Breath

4.Marie Isabell – Dancing with You in My Heart

5.Sigmund – Say My Name

6.Humørekspressen – Dronning af Baren

7.Julie & Nina – League of Light

8.Teit Samsø – Step It Up

9.Leonora – Love is Forever 

10.Leeloo – That Vibe

Når vinderen af det danske Melodi Grand Prix 2019 er fundet, har vinderen lidt under en måned til at indstille sig på den store internationale sangkonkurrence, Eurovision Song Contest 2019, som afholdes i Israel.

Det skyldes, at Netta vandt med nummeret Toy i 2019, og traditionen tro, er det den vindende nation, der står for at afholde konkurrencen det efterfølgende år.

Eurovion Song Contest 2019 afholdes med to semifinaler henholdsvis den 14. og 16. maj, og så er der finale den 18. maj.