Bekræftet: Spider-Man ikke længere en del af Marvel

Skrevet af Henrik R

26/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Tom Holland har haft fem fantastiske år som Spider-Man hos Marvel, men nu er det slut. Sony og Disney kunne ikke blive enige i en ny aftale, og derfor forlader Spider-Man Marvel-universet.

Dagens topnyheder

Det er efterhånden 11 år siden, at filmelskere fik deres første Marvel-film at se. Det var filmen Iron Man, og siden da har der været yderligere 22 film i rækken.

Blandt dem har vi haft to Spider-Man-film og flere optrædener fra Peter Parker i de andre Marvel-film, men det er desværre endegyldigt slut.

I sidste uge kom det frem, at Sony der har rettighederne til Spider-Man og Disney der har rettighederne til Marvel, ikke kunne blive enige i en aftale, der skulle sikre et videre samarbejde.

Det betød altså, at Spider-Man ikke længere vil være en del af Marvel-universet, og derfor vil edderkoppe-superhelten altså ikke længere optræde ved siden af Hulk, Iron Man, Black Widow, Thor eller nogen af de andre karakterer fra Marvel-universet.

Mange håbede på, at den manglende aftale mellem Sony og Disney ikke ville have nogen betydning med det samme, men det er desværre tilfældet, og Spider-Man-skuespiller Tom Holland bekræfter, at han ikke længere skal være en del af Marvel-universet.

“Det var en drøm, som jeg aldrig regnede med ville gå i opfyldelse. Det var aldrig meningen, at det skulle vare for evigt. Vi vidste, at vi kun havde begrænset med tid til at arbejde med, og vi fik fortalt den historie, som vi gerne ville fortælle. Det vil jeg altid være taknemmelig for,” lyder det fra Tom Holland i et interview med Entertainment Weekly.

Bare rolig

Siden den første Spider-Man film tilbage i 2002, har der været tre skuespilleren gennem rollen som Peter Parker. Tobey Maguire, Andrew Garfield og senest Tom Holland.

For mange er Tom Holland den absolut bedste Spider-Man-skuespiller, der har været, men de skal altså ikke frygte for, at han stopper i rollen som superhelten, bare fordi, at Sony og Disney ikke blev enige i en ny aftale.

Det fortæller han nemlig i interviewet med Entertainment Weekly.

“Vi fik lavet fem fantastiske film, og det har været fem fantastiske år. Jeg har haft den bedste tid i mit liv. Hvem ved hvad fremtiden bringer? Det eneste jeg ved er, at jeg fortsat skal spille Spider-Man og samtidig have den bedste tid i mit liv,” fortæller han til mediet.

Tom Holland ved ikke, hvordan de kommer til at gribe Spider-Man-filmene an her fra, men han er ikke et sekund i tvivl om, at fremtiden kommer til at blive endnu bedre. Således fortæller han nemlig i interviewet, at de kommende film i serien vil blive endnu sejere

Tom Holland spillede Spider-Man i filmene, Spider-Man: Homecoming fra 2017 og Spider-Man: Far from home i 2019.