Nu er der tilføjet film i rulleteksterne til Avengers Endgame - Se den her

Skrevet af Henrik R

13/05/2019
Der var skuffelse at spore hos mange biografgængere, da der ikke var en film til slut i rulleteksterne af Avengers Endgame--filmen. Det er der dog blevet lavet om på nu.

Dagens topnyheder

** Advarsel: Denne artikel indeholder spoilers til Avengers Endgame **

Det var en speciel fornemmelse at forlade biografen efter at have set Avengers Endgame, da der ikke kom de sædvanlige end credits, som folk ellers har været vant til i de foregående 22 film.

Det er nemlig sådan, at i en enhver Marvel-film, vil der komme en lille scene, når rulleteksterne er begyndt, og den fungere som en slags optakt til en kommende Marvel-film. Sådan en var der dog ikke fundet plads til i Avengers Endgame, og dermed var det udelukkende rulletekster, som de overraskede biografgængere måtte nøjes med, da den 3 timer lange film var nået til vejs ende.

Hvis man tager ind og ser Endgame i dag, er sagen dog noget anderledes, og så er der pludselig blevet tilføjet en scenen til end credits, som man er vant til det. Det er dog ikke en helt normal en af slagsen, da det ikke er størstedelen af skuespillerne fra Avengers-filmen.

I stedet er det faktisk en trailer til den kommende Sider-Man film. ‘Far from Home’

Derfor var den der ikke fra start

Der var en ganske logisk forklaring på, hvorfor der ikke var nogle end credits til at begynde med, da Avengers-filmen i første omgang blev sendt i biograferne rundt omkring i verden. Det skyldes simpelthen, at traileren til den nye Spider-Man film endnu ikke var færdig.

Det blev den for seks dage siden, og således er den altså blevet tilføjet til slutningen af Avengers Endgame-filmen, så folk ikke føler, at de er blevet snydt, når de sidder og bliver hængende indtil slutningen af rulleteksterne.

I den officielle trailer for ‘Spider-man Far from Home’ er den kære Spider-Man skuespiller Tom Holland ude med en lille advarsel til dem, der eventuelt ikke har set den seneste Avengers-film.

Traileren viser nemlig flere spoilers, blandt andet et stort savn til Tony Stark, der som i formentlig er bekendt med, døde i slutningen af den sidste Avengers-film.

Derudover er det bare at nyde den hæsblæsende trailer, der i den grad giver lyst til at se den nye Spider-Man film, der kommer i biograferne den 2. juli.

I første omgang kan du dog nøjes med at se traileren her, hvis du ikke allerede har set den en af de seneste dage i forbindelse med Endgame-filmen.